Ankestyrelsens principafgørelse P-4-97

GældendeÅr: 1997Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Det faldt inden for formålet med bestemmelsen at yde løbende personligt tillæg som supplement til pensionister, der modtog brøkpension. Bedømmelsen af, om der kunne ydes løbende personligt tillæg til forsørgelse som supplement til en brøkpension, ber...

Journalnummer

J.nr.: 21185-95

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 17, stk. 1
  • Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 17, stk. 2

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at det faldt inden for formålet med bestemmelsen i lov om social pension § 17 at yde løbende personligt tillæg som supplement til pensionister, der modtog brøkpension.

Ankestyrelsen skønnede imidlertid ud fra en konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold, at der ikke i det pågældende tilfælde var grundlag for at yde personligt tillæg til det nævnte formål.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at pensionisten, efter det oplyste om de økonomiske forhold, ikke kunne anses at være særligt vanskeligt økonomisk stillet, jf. § 17, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at pensionisten og ægtefællen efter de foreliggende oplysninger om de økonomiske forhold havde 5.846 kr. om måneden til rådighed, når de faste udgifter var betalt.

Herudover modtog husstanden børneydelser, som skulle gå til forsør gelse af børnene.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor ankenævnets afgørelse, hvorefter der ikke kunne ydes et løbende personligt tillæg.

Ankestyrelsen henledte dog opmærksomhed på, at dette ikke var til hinder for, at der eventuelt kunne søges om personligt tillæg til enkeltudgifter, såfremt pågældende måtte have behov herfor.

Information

  • Sagen drejede sig om en i Danmark bosiddende gift mand, der søgte om løbende personligt tillæg som supplement til sin danske brøkpension på 30/40. Ægtefællen modtog kontanthjælp, og der var to børn under 18 år i hjemmet.
  • Husstandens samlede indtægter udgjorde i alt 9.976 kr. om måneden. Udgifterne til husleje og el 3.487 kr. om måneden inklusive afdrag på indskudslån på 360 kr. Andre faste udgifter var opgjort til i alt 643 kr. Samlede faste månedlige udgifter var således 4.130 kr. Rådighedsbeløb udgjorde herefter 5.846 kr. om måneden.
  • Herudover modtog husstanden børneydelser med 2.512 kr. om måneden.
  • Både kommunen og ankenævnet gav afslag på løbende personligt tillæg som supplement til brøkpension.
  • Ankenævnet lagde vægt på, at pensionisten efter det oplyste om de økonomiske forhold ikke kunne anses at være ganske særligt vanskeligt økonomisk stillet.
  • I klagen var der bl.a. henvist til, at pensionisten havde udgifter til medicin på 400 kr. pr. måned samt udgifter til transport til hospitalet. Desuden var der udgifter til dels transport for pensionistens 2 drenge til skolen, dels nødvendigt socialt samvær med familien. Samtidig blev det oplyst, at pensionistens datter var blevet 18 år, hvorfor ydelsen til hende var bortfaldet.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der automatisk skulle/kunne ydes løbende personligt tillæg til forsørgelse som supplement til en brøkpension.

Metadata

Retsområder

Gammelførtidspensionloven

Nøgleord

Personligt tillægBrøkpensionLøbende ydelsePension

Paragraffer

§ 17

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse P-2-00

Udgivet: 2013-07-11

Likvid formue i form af godtgørelse for varigt mén indgår ikke i den samlede økonomiske vurdering, der foretages i forbindelse med tildeling af personligt tillæg. Ankestyrelsen fandt, at det ville være i strid med formålet med godtgørelsen, såfremt d...

Ankestyrelsens principafgørelse 118-10

Udgivet: 2013-07-10

Ankestyrelsen fandt, at nævnet ikke havde tilstrækkelig grundlag for at tilsidesætte kommunens konkrete og individuelle vurdering af, at en borger opfyldte betingelserne for et personligt tillæg til betaling af elregning. Ankestyrelsen lagde navnlig ...

Ankestyrelsens principafgørelse P-12-03

Udgivet: 2013-07-11

Der var ikke hjemmel til at kræve tilbagebetaling af personligt tillæg, ydet til dækning af udgifter til flytning og etablering, da der var tale om en fejludbetaling. Der var heller ikke mulighed for at forlange tilbagebetaling efter reglerne om tilb...