Ankestyrelsens principafgørelse P-4-07

Lovhenvisninger

• Bekendtgørelse af konvention af 22. juni 1977 med Jugoslavien om social sikring - bekendtgørelse nr. 87 af 9. juli 1979 -
• Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 - § 2, stk. 2, nr. 1

Afgørelse

Information

• Sagen drejede sig om en mand, der fik opholdstilladelse i Danmark den 8. september 1995 efter § 9, stk. 1, nr. 2, i udlændingeloven.
• Kommunen meddelte ved afgørelse af 31. marts 2006, at han ikke opfyldte betingelserne for, at hans sag kunne overgå til behandling efter reglerne om førtidspension i pensionslovens § 18.
• Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse.
• Nævnet begrundede afgørelsen med, at det var muligt at rejse pensionsansøgning efter 10 års ophold i Danmark, hvilket for manden ville sige september 2005. Imidlertid skulle der på grund af hans udrejse i perioden fra den 1. juni 2003 til maj 2004 gå yderligere 5 år fra maj 2004, inden sagen kunne rejses, jf. § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension.
• Nævnet oplyste, at han som kroatisk statsborger endvidere skulle have sin ansøgning om pension vurderet efter reglerne i artikel 26 i konventionen mellem Danmark og Jugoslavien om social sikring. Manden havde haft fast bopæl på dansk område i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder umiddelbart forud for indgivelsen af ansøgningen om pension. Han havde dog ikke i sidstnævnte periode i mindst 12 måneder været fysisk og psykisk i stand til at udøve et normalt erhverv. På denne baggrund fandt nævnet ikke, at manden opfyldte betingelserne i konventionen for at lade sagen overgå til behandling efter reglerne om førtidspension.
• Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at manden havde søgt om pension den 14. juni 2005, og at han fra juni 2004 var blevet forsørget af kontanthjælp. I perioden august 2004 til oktober 2004 var han i løntilskudsjob ved kommunen, hvilket han ikke magtede, og derfor overgik han til kontanthjælp på ny. Han blev indlagt på psykiatrisk afdeling den 6. april 2005 og udskrevet den 30. august 2005 under diagnosen skizofreni.
• Manden klagede over nævnets afgørelse, og oplyste bl.a., at det ikke var korrekt, at hans arbejdsforhold ved kommunen ophørte på grund af, at han ikke var fysisk og psykisk i stand til at klare dette arbejde. Han stoppede med arbejdsforholdet efter i alt 5 måneders ansættelse begrundet i, at han forventede at skulle tiltræde andet arbejde. Manden henviste til dokumentation herfor.
• Der blev i klagen endvidere henvist til en psykologudtalelse af 14. juni 2004, hvoraf det fremgik, at han psykisk var rask og kunne klare et arbejde. Han havde i flere år været beskæftiget i Danmark og havde således været i stand til både fysisk og psykisk at klare et normalt arbejde. Først i april 2005 blev han indlagt på sygehus på psykiatrisk afdeling, og fik diagnosen skizofreni og var dermed ikke længere arbejdsduelig. Manden mente derfor ikke, at afgørelsen kunne være rigtig.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for anvendelsen af konventionen mellem Danmark og Jugoslavien om social sikring.