Ankestyrelsens principafgørelse P-2-06

GældendeÅr: 2006Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Ved beregningen af dansk pension kunne der udover bopælstid i oprindelseslandet og i Danmark også medregnes et mellemliggende ophold i Syrien. Østre Landsret bemærkede i dom af 21. oktober 2005, at i den fremlagte fødselsattest, hvis ægthed ikke var ...

Journalnummer

J.nr.: 6000761-05

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 - § 2, stk. 2, nr. 2 og § 9, stk. 1
  • Udlændingeloven - lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005 - § 7, stk. 2

Afgørelse

Ved beregning af dansk pension skulle bopælstiden i Syrien medregnes.

Ankestyrelsen henviste til Østre Landsrets dom af 21. oktober 2005, der tilpligtede Ankestyrelsen at anerkende, at styrelsens afgørelse blev ændret således, at der ved beregning af pensionen også medregnedes bopælstid i Syrien.

I den fremlagte fødselsattest, hvis ægthed ikke var bestridt, var personen angivet som "iraker ifølge ID-kort for Politiske flygtninge" med angivelse af nummer.

Herefter og efter det oplyste om baggrunden for flugten fra Irak og de politiske aktiviteter i Irak og Syrien fandtes det tilstrækkeligt godtgjort, at han havde ophold i Syrien på et grundlag svarende til det, der var nævnt i udlændingelovens § 7.

Bopælstiden i Syrien skulle derfor medregnes ved beregningen af pension, jf. lov om social pension § 9, stk. 1, 2. pkt.

Information

  • Sagen drejede sig om en 61-årig iraker, der kom til Danmark i 1988 og blev anerkendt som flygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 2.
  • Han var flygtet fra Irak i 1971 og havde i den mellemliggende periode opholdt sig i Syrien og i perioder i Yemen og i Libanon.
  • Ved ankomsten til Danmark oplyste han om opholdet i Syrien, men havde ikke syriske dokumenter, der kunne bekræfte hans ophold der.
  • I januar 2001 havde Flygtningenævnet anerkendt ham efter udlændingelovens § 7, stk. 1, på baggrund af nye oplysninger om hans aktuelle politiske aktivitet, vendt mod sit hjemland.
  • Ansøger fik oprindeligt ved pensionstilkendelse udbetalt fuld pensionsydelse svarende til fuld optjeningstid. Kommunen blev efterfølgende opmærksom på, at bopælstiden i Syrien ikke kunne medregnes, da der manglede dokumentation for, at han havde flygtningestatus i de lande, han havde opholdt sig i fra 1971 til 1988 og nedsatte herefter pensionen.
  • Efter Flygtningenævnets afgørelse søgte ansøger om at få medregnet perioden i Syrien i bopælstiden. Han indleverede forskellige papirer til dokumentation for sin politiske aktivitet. Der forelå blandt andet en fødselsattest for hans yngste barn, der var født i Damaskus. Ifølge en af to oversættelser af attesten var han benævnt med flygtninge-ID nummer på fødselsattesten.
  • Syrien havde ikke ratificeret FNs flygtningekonvention, men kunne give opholdstilladelse af humanitære eller politiske grunde.
  • Ankestyrelsen traf den 4. december 2002 afgørelse om, der ved beregning af pensionen alene skulle medtages bopælstid i oprindelseslandet og i Danmark. Bopælstiden i Syrien kunne således ikke medregnes, da der ikke forelå dokumentation for, at ansøger under sit ophold i Syrien var anerkendt som flygtning.
  • På baggrund af Østre Landsrets dom af 21. oktober 2005 har Ankestyrelsen genoptaget sagen til ny behandling.

Metadata

Retsområder

Lov om social pensionUdlændingeloven

Nøgleord

LandsretBopælstidFlygtningestatusPension

Paragraffer

§ 2§ 7§ 9

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse P-1-93

Udgivet: 2013-07-11

Tilkendelse af behovsbestemt førtidspension kunne ikke afslås alene med henvisning til ansøgerens formue. *) Ankestyrelsen lagde vægt på,at formuen ikke indgår ved opgørelsen af forsørgelsesgrundlaget....

Ankestyrelsens principafgørelse P-6-03

Udgivet: 2013-07-11

En udlænding, som ved dom var udvist af landet, opfyldte ikke betingelserne for tilkendelse af pension. Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på, at den opholdstilladelse som han i 1998 havde erhvervet efter udlændingeloven var bortfaldet, ide...

Ankestyrelsens principafgørelse 40-09

Udgivet: 2013-07-10

Ved beregning af brøkpension for en kvinde, der havde fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, kunne bopæl i hjemlandet ikke sidestilles med bopæl her i riget. Der var ikke hjemmel i loven til at sidestille kvindens bopæl i oprindelseslande...