Ankestyrelsens principafgørelse P-26-06

GældendeÅr: 2006Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Der var ikke hjemmel til ved beregningen af tillæg til pension at medregne et fiktivt beløb fra en indekskontrakt, der endnu ikke var til udbetaling....

Journalnummer

J.nr.: 6000608-06

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 - § 29, § 14a og § 14b

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke var hjemmel i pensionsloven til at medregne fiktive indtægter ved beregning af helbredstillæg.

Der var heller ikke hjemmel til at medregne fiktive indtægter ved beregning af pensionstillæg eller ved personlige tillæg.

Den tidligere bestemmelse i pensionslovens § 28, stk. 3, nr. 4, som indeholdt hjemmel til at medregne visse former for fiktive indtægter ved beregning af tillæg til pension blev ophævet med virkning fra 1. januar 2001.

Indekskontrakter kunne heller ikke indgå som likvid formue ved beregningen af formuegrænsen.

Indehaveren af en indekskontrakt kunne selv vælge om udbetalingen i henhold til kontrakten skulle ske ved det fyldte 67. år eller 65. år.

Ægtefællen havde udnyttet sin ret til at gøre brug at denne valgmulighed.

Information

  • Et folkepensionist ægtepar var bevilliget helbredstillæg efter lov om social pension §§ 14 a og 14 b af kommunen. Den ene ægtefælle havde en indekskontrakt, som hun havde valgt først skulle komme til udbetaling, når hun fyldte 67 år.
  • Kommunen fandt, at værdien af indekskontrakten, der årligt var oplyst til at udgøre 24.000 kr., skulle medtages ved beregningen af den procentsats, som der blev udbetalt personlige tillæg efter.
  • Kommunen begrundede sin afgørelse herom med, at ægtefællen selv havde fravalgt at få indekskontrakten udbetalt med virkning fra overgang til folkepension som 65-årig, men ville vente med udbetalingen til hun fyldte 67 år.
  • Nævnet fandt ikke, at værdien af indekskontrakten kunne medregnes. Nævnet ændrede således kommunens afgørelse herom.
  • Nævnet fandt ikke, at der i pensionslovens § 29 eller i pensionsloven i øvrigt var hjemmel til at medregne fiktive indtægter ved beregning af tillæg til pension.
  • Nævnet lagde herudover vægt på, at den nu ophævede bestemmelse i pensionslovens § 28, stk. 3, nr. 4 indeholdt hjemmel til at medregne visse former for fiktive indtægter ved beregning af tillæg til pension. Denne regel blev ophævet med virkning fra 1. januar 2001.
  • Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at indekskontrakter var en form for pensionsopsparing, samt at indehaveren af en indekskontrakt selv kunne vælge, om udbetalingen i henhold til kontrakten skulle begynde ved det fyldte 65. eller 67. år.
  • Kommunen klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen. Kommunen anførte, at retten til folkepension var ændret fra 67 til 65 år fra 1. juli 2004, mens reglerne for udbetalinger af indekskontrakter ikke var tilsvarende ændret, og at dette gav et uheldigt sammenspil.
  • Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af indekskontrakters betydning ved tildeling af helbredstillæg i henhold til pensionslovens § 14 a.

Metadata

Retsområder

Lov om social pension

Nøgleord

Fiktivt beløbHelbredstillægPensionIndekskontrakter

Paragraffer

§ 29§ 14b§ 14§ 14a§ 28

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse P-2-05

Udgivet: 2013-07-11

Ved beregning af den supplerende pensionsydelse skulle både ansøgerens og ægtefællens pensioner fra andre EU-lande fradrages i indtægtsgrundlaget. Kun ansøgeren havde ret til dansk pension, men både ansøgeren og ægtefællens havde social pension fra f...

Ankestyrelsens principafgørelse P-26-06

Udgivet: 2013-07-11

Der var ikke hjemmel til ved beregningen af tillæg til pension at medregne et fiktivt beløb fra en indekskontrakt, der endnu ikke var til udbetaling....

Ankestyrelsens principafgørelse P-1-06

Udgivet: 2013-07-11

Helbredstillæg til briller blev ydet efter ansøgning. Det var derfor kommunens prisaftale med en leverandør, der skulle lægges til grund for beregningen af tillægget. Der forelå ikke oplysninger om, at anskaffelsen ikke kunne afvente kommunens behand...