Ankestyrelsens principafgørelse P-25-97

GældendeÅr: 1997Udgivet: 2013-07-11

Beskrivelse

Der var ikke hjemmel til at fratrække ligningsmæssige fradrag for udgifter til hustrubidrag i den personlige indkomst ved beregning af pensionstillæg. Ankestyrelsen lagde vægt på, at indtægtsgrundlaget ved beregningen af pensionstillæg opgøres på gru...

Journalnummer

J.nr.: 200561-97

Indhold

Lovhenvisninger

  • Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 29, stk. 1
  • Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 26, stk. 3

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne fratrækkes ligningsmæssige fradrag for udgifter til underholdsbidrag i den personlige indkomst, der indgik i beregningen af pensionstillægget.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg blev opgjort på grundlag af den personlige indkomst, jf. lov om social pension, § 29, stk. 1, jf. § 28.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ligningsmæssige fradrag efter ligningslovens § 10 for udgifter til underholdsbidrag ikke kan fratrækkes i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2, der udtømmende opregner, hvilke fradrag, der kan foretages i den personlige indkomst.

Der var således ikke efter loven mulighed for at fratrække ligningsmæssige fradrag for hustrubidrag, når man fastsatte det indtægtsgrundlag, der indgik ved beregningen af pensionstillægget.

Der var ikke mulighed for at fravige lovens regler, og der kunne således ikke efter pensionslovens regler tages hensyn til, at manden havde oplyst, at kommunen havde rådgivet ham forkert.

Information

  • En mand blev separeret den 1. juli 1996. Fra samme dato påbegyndte han udbetalingen af månedlige hustrubidrag. Pensionsudbetalingen blev ligeledes ændret fra denne dato.
  • Kommunen medregnede ligningsmæssigt fradrag til hustrubidrag som et fradrag i den personlige indkomst ved beregning af pensionstillæg. Fra den 1. januar 1997 medregnede kommunen ikke længere hustrubidraget som et fradrag i den personlige indkomst, og manden fik udbetalt et mindre pensionstillæg.
  • Kommunen krævede ikke tilbagebetaling for det for meget udbetalte pensionstillæg.
  • Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at beregningen af pensionstillæg sker på baggrund af den personlige indkomst, jf. lov om social pension, § 29, stk. 1, jf. § 28. Det ligningsmæssige fradrag for underholdsbidrag efter ligningslovens § 10 kan ikke fratrækkes i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2.
  • Manden gjorde i sin klage bl.a. gældende, at kommunen havde rådgivet ham forkert, og at han derfor havde forpligtet sig til at betale et større underholdsbidrag end han nu havde råd til. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om udgifter til underholdsbidrag kan fratrækkes indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg.

Metadata

Retsområder

Gammelførtidspensionloven

Nøgleord

PensionstillægPersonlig indkomstPensionLigningsmæssige fradrag

Paragraffer

§ 29§ 3§ 26§ 10

Relaterede afgørelser

Ankestyrelsens principafgørelse P-14-77

Udgivet: 2013-07-11

En 59-årig mand, som led af alkoholisk demens, fik tilkendt bistands tillæg. Han havde sin fulde førlighed, men kunne ikke færdes på egen hånd, og han var i det hele taget ude af stand til at tage initiativ til noget, men skulle sættes i gang med alt...

Ankestyrelsens principafgørelse P-2-87

Udgivet: 2014-02-06

Ved beregning af pension til en mand, der sammen med sin hustru havde overdraget en gård, som ægtefællerne ejede i lige sameje, til en søn på sådanne vilkår, at bortgivelsesreglerne i pensionslovgivningen fandt anvendelse, skulle der alene ske fradra...

Ankestyrelsens principafgørelse P-25-97

Udgivet: 2013-07-11

Der var ikke hjemmel til at fratrække ligningsmæssige fradrag for udgifter til hustrubidrag i den personlige indkomst ved beregning af pensionstillæg. Ankestyrelsen lagde vægt på, at indtægtsgrundlaget ved beregningen af pensionstillæg opgøres på gru...