Ankestyrelsens principafgørelse P-2-87
Beskrivelse
Ved beregning af pension til en mand, der sammen med sin hustru havde overdraget en gård, som ægtefællerne ejede i lige sameje, til en søn på sådanne vilkår, at bortgivelsesreglerne i pensionslovgivningen fandt anvendelse, skulle der alene ske fradra...
Journalnummer
J.nr.: 20778-85
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om invalide- og førtidspension mv. - Lovbekendtgørelse nr. 418 af 13. juli 1982 - § 2
- Lov om invalide- og førtidspension mv. - Lovbekendtgørelse nr. 437 af 9. september 1983 - § 6
Afgørelse
Ankestyrelsen tiltræder med den af ankenævnet givne begrundelse nævnets afgørelse vedrørende fordeling af den beregnede fiktive indtægt mellem ægtefællerne.
Information
- Et ægtepar, hvoraf manden oppebar mellemste invalidepension, besluttede som følge af mandens sygdom at overdrage en slægtsgård til en søn for en købesum på 1.605.000 kr.
- Begge ægtefæller var ifølge skødet ejere af ejendommen med en halvpart til hver.
- Overtagelsesdagen fastlagdes til 1. januar 1983, og handelen berigtigedes delvis ved ydelsen af en gave til sønnen. Gaven blev af Amtsskatteinspektoratet vurderet til 470.000 kr., men af Statsskattedirektoratet endeligt fastsat til en afgiftspligtig værdi på 449.362 kr. På gaveafgiftsberegningen fra Amtsskatteinspektoratet blev alene manden påført som giver.
- Det sociale udvalg forhøjede på baggrund af det indgivne regnskab for 1983 pensionsberegningsgrundlaget med 90.087 kr. med virkning fra 1. januar 1983. I beregningen indgik de resterende indtægter af ægtefællernes nettoformuer tillige med en fiktiv indkomst på 37.632 kr., svarende til 8% af den samlede bortgivne formue, jf. § 3 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 468 af 21. oktober 1980 om forhøjelse af socialindkomsten for pensionister i tilfælde af bortgivelse. Det sociale udvalg krævede herefter 19.021 kr. tilbagebetalt som følge af for meget udbetalt pension i perioden 1. januar 1983 - 30. april 1984.
- Ankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs tilbagebetalingskrav, men fandt, at den ved tilbagebetalingsberegningen benyttede fiktive indtægt burde indtægtsføres ægtefællerne med halvdelen hver.
- Sagen blev for så vidt angår spørgsmålet om fordeling af den fiktive indtægt mellem begge ægtefæller anket af det sociale udvalg, der henviste til, at der ved fordelingen af den fiktive indtægt var benyttet den fremgangsmåde, der var beskrevet i Sikringsstyrelsens vejledning om social pension af 5. september 1984.
- Ankenævnet bemærkede ved sagens oversendelse til Ankestyrelsen, at afgørelsen måtte træffes på grundlag af Sikringsstyrelsens cirkulære af 23. juni 1983, hvorefter det var de i 1981 gældende skatteregler, der måtte være afgørende for indtægtsberegningen.
- Ankenævnet fandt imidlertid ikke, at sambeskatningsreglerne indebar, at indtægtsforhøjelse af den fiktive indtægt alene skulle ske hos manden. Som begrundelse herfor henvistes der til, at begge ægtefæller ejede gården i lige sameje, ligesom de sammen foretog gavedispositionen.
- Ankenævnet havde samtidig lagt vægt på ovennævnte cirkulære pkt. 8, hvorefter forringelse af socialindkomsten som følge af bortgiven formue skal ske hos den, der har foretaget dispositionen.
- Lovgrundlag: Lov om invalidepension § 6. Lov om invalidepension og førtidspension § 6. Lov om social indkomst § 2. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 468 af 21. oktober 1980 om forhøjelse af socialindkomsten for pensionister i tilfælde af bortgivelse, § 3. Sikringsstyrelsens cirkulære nr. 76 af 23. juni 1983 om beregning og udbetaling af pension. Sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 om social pension, pkt. 134.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2014-02-06
Ved beregning af pension til en mand, der sammen med sin hustru havde overdraget en gård, som ægtefællerne ejede i lige sameje, til en søn på sådanne vilkår, at bortgivelsesreglerne i pensionslovgivningen fandt anvendelse, skulle der alene ske fradra...
Udgivet: 2013-07-11
En samlevende pensionist, der havde fået ret til pension i perioden mellem 26. april 1990 og 1. marts 1999 - og hvor samlivet var etableret inden 1. marts 1999 - skulle have beregnet pensionstillæg med udgangspunkt i satsen for gifte/samlevende. Saml...
Udgivet: 2013-07-11
Der kunne ske tilbageholdelse i udbetalt tysk pension for uberettiget udbetalt dansk førtidspension efter reglen i EU-forordning nr. 574/72, artikel 111. Der kunne derimod ikke kræves tilbagebetaling efter reglerne om dobbeltforsørgelse. Ankestyrelse...