Ankestyrelsens principafgørelse P-29-95
Beskrivelse
Der kunne ske tilbageholdelse i udbetalt tysk pension for uberettiget udbetalt dansk førtidspension efter reglen i EU-forordning nr. 574/72, artikel 111. Der kunne derimod ikke kræves tilbagebetaling efter reglerne om dobbeltforsørgelse. Ankestyrelse...
Journalnummer
J.nr.: 20811-93
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 42
- Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 42
Afgørelse
Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forlange tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for perioden 1. oktober 1990 til 31. maj 1992 efter § 42 i lov om social pension.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger ikke havde tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelser efter loven.
Ankestyrelsen fandt heller ikke, at dansk rets almindelige adgang til tilbagesøgning på grund af dobbeltforsørgelse kunne bevirke tilbagebetaling af social pension for den for meget udbetalte pension i perioden 1. oktober 1990 til 31. maj 1992.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om udbetaling af en ydelse, der efter § 6 og § 7 i lov om social pension ikke var optjent ret til.
Ankestyrelsen fandt derimod, at der kunne ske tilbageholdelse af det for meget udbetalte beløb efter reglen i forordning nr. 574/72, artikel 111.
Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at ansøger efter lov om social pension §§ 6 og 7 ikke havde ret til fuld dansk pension, men kun 20/40 pension. Der var således udbetalt for meget førtidspension svarende til 20/40, som efter reglerne i forordning nr. 1408/71, afsnit III, kapitel 3, skulle være udbetalt af den tyske pensionskasse.
Information
- Ansøger, der var indvandret fra Tyskland, blev den 1. oktober 1990 tilkendt dansk førtidspension. Ved starten af pensionsudbetalingen blev beregningen foretaget på baggrund af fuld bopælsoptjening. Ved en senere gennemgang af sagen blev det konstateret, at ansøger ikke havde haft den nødvendige bopælsperiode i Danmark og derfor kun var berettiget til 20/40 af den danske pension.
- Den 7. maj 1992 tilskrev kommunen Socialministeriet om bistand med pensionsansøgning fra Tyskland, idet ansøger, før han tog ophold i Danmark i 1972, havde indbetalt til en tysk pensionsordning.
- Den 27. maj 1992 gjorde kommunen ansøger opmærksom på fejludbe talingen og meddelte samtidig, at pensionen med virkning fra den 1. juni 1992 ville blive udbetalt med 20/40.
- Den 18. februar 1993 modtog kommunen meddelelse fra Socialministeriet om, at ansøger var tilkendt tysk pension fra 1. oktober 1990. Kommunen traf herefter beslutning om tilbagesøgning af for meget udbetalt dansk førtidspension.
- Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om tilbagesøgning af for meget udbetalt social pension efter tilkendelse af tysk pension, idet den tyske pension blev udbetalt med tilbagevirkende kraft og med et større engangsbeløb.
- Nævnet lagde vægt på, at der for den tyske pensions vedkommende og for den del af den danske pension, der var udbetalt fejlagtigt, vartale om 2 ydelser af social karakter, som dækker samme forsør gelsesformål og det samme tidsrum, og at den ene ville udelukke den anden, såfremt de kom til udbetaling samtidig. Nævnet henviste til, at der i tilfælde af dobbeltforsørgelse gælder en ulovhjemlet tilbagesøgningsret, hvorfor kommunen med rette havde krævet tilbagebetaling af den for meget udbetalte pension.
- I klagen blev det bl.a. anført, at ansøger havde modtaget den udbetalte pension i god tro, og at han havde afgivet alle oplysninger også angående den tyske pension.
- Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne forlanges tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse i forbindelse med udbetaling af pension fra et andet land.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Der kunne ske tilbageholdelse i udbetalt tysk pension for uberettiget udbetalt dansk førtidspension efter reglen i EU-forordning nr. 574/72, artikel 111. Der kunne derimod ikke kræves tilbagebetaling efter reglerne om dobbeltforsørgelse. Ankestyrelse...
Udgivet: 2013-07-11
Højesteret ændrede landsrettens afgørelse, således at Ankestyrelsen skulle anerkende, at der ved opgørelsen af en pensionists indtægtsgrundlag for førtidspension kunne ske fradrag af hans bidrag til ratepension, uanset at han var begrænset skatteplig...
Udgivet: 2017-07-01
Borgeren kan efter særlige regler bede kommunen om alene at tage stilling til spørgsmålet om førtidspension. Kommunen skal i disse tilfælde træffe afgørelse om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Det er en betingelse for, at en...