Ankestyrelsens principafgørelse O-20-94

Lovhenvisninger

• Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 7 og § 73

Afgørelse

Information

• Det fremgik af sagen, at et 8-årigt barn var i døgnpleje (privat familiepleje) efter bistandslovens § 65 hos sin far, der boede i B kommune. Faderen traf alle nødvendige dispositioner om barnet. Han havde også besluttet, at barnet skulle optages i fritidshjem. Faderen modtog alle offentlige børneydelser, idet barnet havde ophold hos ham. Moderen, som havde forældremyndigheden over barnet, boede i A kommune. Moderen var pålagt bidragspligt over for barnet. Moderen havde ikke medvirket til barnets optagelse i fritidshjem.
• A kommune traf afgørelse om, at A kommune som opholdskommune for forældremyndighedsindehaveren (det vil sige moderen) ikke var refusionspligtig eller skulle forestå opkrævning af forældrebetaling, når barnet var anbragt i privat familiepleje efter bistandslovens § 65 hos en biologisk forælder i en anden kommune.
• B kommune var uenig med A kommune, idet B kommune fandt, at det varforvaltningen i A kommune, der skulle foretage opkrævning af foræl drebetalingen, jf. § 15 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 759 af 21. november 1991 og SM-Sociale Meddelelser nr. O-5-92.
• A kommune var fortsat af den opfattelse, at moderen ikke var for pligtet til at betale for barnets daginstitutionsophold, idet hunikke hæftede for forældreandelen af betalingen for barnets daginsti tutionsophold. Selv om moderen alene havde forældremyndigheden over barnet, var barnet anbragt i privat familiepleje hos sin biologiske far.
• B kommune havde da også påtaget sig forpligtelsen til at afholde den kommunale andel af udgiften til daginstitutionsopholdet.
• A kommune anførte endvidere, at selv om forældremyndigheden formeltvar placeret hos moderen, havde hun ikke medvirket til barnets opta gelse i fritidshjem, idet barnet havde ophold hos faderen, der trafalle de nødvendige dispositioner vedrørende barnet, herunder beslutning om optagelse i daginstitution. I øvrigt var moderen pålagt bidragspligt, hvilket sædvanligvis betragtes som en tilstrækkelig opfyldelse af forsørgelsespligten. Faderen, og ikke moderen, var lige ledes berettiget til at modtage alle offentlige børneydelser, idet barnet havde ophold hos ham, og han derfor forventedes at afholde udgifterne til barnets forsørgelse.
• På den baggrund indbragte B kommune afgørelsen fra A kommune for det sociale ankenævn.
• I anken anførte B kommune blandt andet, at A kommunes afgørelse var juridisk uklar, og at hæftelsesspørgsmålet måtte ligge fast.
• Ankenævnet ændrede A kommunes afgørelse, idet nævnet på baggrund af SM nr. O-5-92 fandt, at alene forældremyndighedens indehaver hæfter for betaling efter bistandslovens § 73 for barnets ophold i fritidshjem. Nævnet anførte endvidere, at hvis barnets far, som havde indmeldt barnet i fritidshjem, ikke betalte for barnets ophold ifritidshjem, var A kommune forpligtet til at opkræve forældrebetalingen for barnets ophold i fritidshjem hos forældremyndighedsinde haveren, det vil sige hos moderen.
• A og B kommuner klagede begge til Ankestyrelsen over ankenævnets af gørelse.
• Sagen blev behandlet på principielt møde til afklaring af, om den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, men som har barnet boende hos sig i privat familiepleje efter bistandslovens § 65, hæfter for betaling for barnets ophold i daginstitution.
• Under behandlingen af sagen fik Ankestyrelsen i øvrigt oplyst, at forældremyndigheden over barnet ved dom var blevet overført til faderen knapt 2 måneder før ankenævnet traf afgørelse i sagen.
• Da ankenævnet ikke havde foretaget partshøring af barnets forældre efter forvaltningslovens § 19, udbad Ankestyrelsen sig bemærkninger fra forældrene, inden der blev truffet afgørelse.