Ankestyrelsens principafgørelse O-141-96

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til friplads i dagtilbud til barnet efter § 9, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud for børn.

Ankestyrelsen henviste til, at ifølge bestemmelsen skulle to betingelser være opfyldt, for at betalingen kunne nedsættes eller bortfalde. Dels skulle opholdet i dagtilbuddet være særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, dels skulle betalingsspørgsmålet vanskeliggøre barnets optagelse eller forbliven i dagtilbuddet.

Vedrørende betalingsspørgsmålet fremgår det af § 11 i bekendtgørelsen, at det er forældrens/forældrenes indtægt, der læggestil grund ved opgørelsen af det indkomstgrundlag, der efter bekendt gørelsens § 9, stk. 1 og stk. 2, skal anvendes ved beregningen af betalingen for ophold i dagtilbud, og at barnets egne indtægter er uden indflydelse på betalingen.

Børnetilskud og børnebidrag kunne derfor ikke medregnes direkte i indkomstgrundlaget, idet disse ydelser tilkom barnet i henhold til reglerne i børnetilskudsloven og lov om børns retsstilling.

Uanset at disse ydelser ikke kunne medregnes direkte i indkomstgrundlaget fandt Ankestyrelsen dog ikke, at dette forhold kunne medføre, at betalingsspørgsmålet skulle kunne vanskeliggøre barnets forbliven i dagtilbud.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgers disponible indkomst var på 3.314 kr. efter afholdelse af øvrige faste udgifter, og at udgiften til dagtilbuddet var på 216 kr. pr. måned.

Ved vurderingen af behovet for socialpædagogisk friplads i dagtilbud fandt Ankestyrelsen i øvrigt, at selv om børnebidrag og børnetilskud ikke direkte kunne medregnes i indkomstgrundlaget, var det ikke udelukket, at der ved den økonomiske skønsmæssige vurdering efter § 9, stk. 2, blev taget hensyn til disse ydelser. Udgiften, der vedrørte barnets behov, måtte i et vist omfang anses for dækket af disse ydelser.

Da den ene af betingelserne for at få socialpædagogisk friplads - den økonomiske betingelse - således ikke ansås for at være opfyldt, var det udelukket at yde friplads efter § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Ankestyrelsen fandt derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til nævnet til afgørelse af, om den anden betingelse i bestemmelsen, at opholdet i dagtilbuddet skulle være særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, var opfyldt.

Ankestyrelsen tiltrådte således med ændret begrundelse nævnets afgørelse.