Ankestyrelsens principafgørelse M-3-07

Ansøger havde ikke ret til boligstøtte, idet hun ikke kunne anses for at være lejer i boligstøttelovens forstand, når hun havde anpart i anpartsselskabet, der ejede det hus, hvor hun boede til leje, jf. loven om individuel boligstøtte, § 1 om lejeres ret til boligstøtte.

Hun var heller ikke omfattet af de særlige regler om ret til boligstøtte for ejere eller anpartshavere, der modtog pension.

Der var således heller ikke grundlag for at anvende reglerne om opgørelse af boligudgift, der var fastsat for pensionister, der boede i enfamiliehus eller to- eller flerfamilieshus, som ejedes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejede aktier, anparter eller lignende.

Ankestyrelsen vurderede, at andelshavere og anpartshavere kun kunne få boligstøtte, hvis de var omfattet af de særlige regler, der findes i boligstøttelovens §§ 2, 2 a og 2 b om boligstøtte for ejere og andelshavere samt § 18 om hjemmel for Socialministeren til at fastsætte regler for opgørelse af boligudgift.

Ankestyrelsen fandt således, at der ikke var ret til boligstøtte, uanset at anparten kun udgjorde en lille del af det samlede anpartsbeløb, eller at bolighaver ikke havde haft væsentlig indflydelse på beslutningerne i selskabet.

Kommunen havde derfor med rette standset udbetalingen af boligstøtte, da det blev oplyst, at modtageren havde anpart i anpartsselskabet, der ejede huset, hvor hun boede til leje.

Ankestyrelsen var derfor ikke enig med nævnet i, at kommunen skulle efterbetale boligstøtte fra 1. april 2004 til 1. oktober 2004. Da beløbet var udbetalt i overensstemmelse med nævnets afgørelse og således med rette, kunne kommunen ikke kræve det tilbagebetalt.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at kommunen ikke havde krav på tilbagebetaling af boligstøtte, der var udbetalt 5 år forud for oplysningen om, at ansøger havde anpart i ejendommen, hvor hun boede.

Det var ikke tilstrækkeligt godtgjort, at hun vidste eller burde vide, at hun ikke kunne anses for at være lejer i boligstøttelovens forstand og derfor modtog beløbene med urette, jf. loven om individuel boligstøtte, § 47, stk. 7 om tilbagebetaling af boligstøtte.

Ankestyrelsen bemærkede, at det fremgik af bevillingen af boligstøtte, at modtageren havde pligt til at oplyse om alle forhold, der kunne betyde, at boligsikringen skulle sættes ned eller helt falde væk. Som eksempel var nævnt overtagelse af boligen som andels- eller ejerbolig. Udtrykket "overtagelse" kunne dog indikere, at anparten omfattede hele boligen eller en væsentlig del af det, og at det derfor ikke var tilstrækkeligt klart, at oplysningspligten også tog sigte på anskaffelse af anparter i selskabet, der udlejer boligen.

På det grundlag vurderede Ankestyrelsen, at ansøger ikke havde tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt modtaget boligstøtte uberettiget mod bedre vidende.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.