Ankestyrelsens principafgørelse D-21-99
Beskrivelse
Det sociale nævn var ikke berettiget til at tilsidesætte det skøn, kommunen havde udøvet ved sin afgørelse om, at dagpengeperioden ikke kunne forlænges, fordi det ikke kunne anses for overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat. Ank...
Journalnummer
J.nr.: 700056-99
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 22, stk. 1, nr. 1
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998 - § 69
- Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 1
Afgørelse
Det Sociale Nævn havde ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse med den begrundelse, at det ansås for overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat.
Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne give nævnet grundlag for at tilsidesætte det skøn, der indgik i kommunens afgørelse vedrørende spørgsmålet om forlængelse af dagpengeperioden efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke var grundlag for at fastslå, at kommunen havde udøvet et ulovligt skøn eller i øvrigt havde tilsidesat væsentlige forvaltningsretlige regler, jf. § 69 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ankestyrelsen fandt heller ikke, at kommunens skøn kunne tilsidesættes som klart urimeligt.
Ankestyrelsen lagde herved særlig vægt på, at ansøgeren havde været syg siden oktober 1995, at hun var forsøgt arbejdsprøvet to gange, og at der ved den seneste arbejdsprøvning var blevet taget vidtgående hensyn til hendes helbredsforhold. Alligevel måtte arbejdsprøvningen opgives.
Den omstændighed, at ansøgeren efter at være gjort bekendt med kommunens afgørelse, anmodede om at blive henvist til Revalideringsinstitutionen R, indebar efter Ankestyrelsens opfattelse ikke, at det måtte anses for overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat.
Ankestyrelsen lagde ved denne vurdering særlig vægt på, at ansøgeren ved sin telefoniske henvendelse til kommunen den 23. september 1998 meddelte, at hun i første omgang havde sagt ja til et fleksjob, fordi hun var blevet overrumplet over sagsbehandlerens besked om, at hendes sygedagpenge stoppede, og at hun nu efter nærmere overvejelse ønskede at afvente udfaldet af klagesagen vedrørende afslaget på førtidspension.
Ifølge kommunens journaloplysninger oplyste ansøgeren endvidere, at hun ikke kunne forestille sig nogen arbejdsgiver, der ville kunne acceptere hendes skånebehov.
Ankestyrelsen bemærkede i denne forbindelse, at forlængelse af dagpengeperioden efter lovens § 22, stk. 1, nr. 1, forudsatte, at der var tale om revalidering/arbejdsprøvning med sigte på tilbagevenden til arbejdsmarkedet på normale vilkår, jf. SM D-7-99.
Efter Ankestyrelsens opfattelse var nævnets afgørelse i førtidspensionssagen ikke uforenelig med en tiltrædelse af kommunens afgørelse i dagpengesagen, da nævnets vurdering af, at der forelå revalideringsmuligheder, ikke betød, at revalidering med overvejende sandsynlighed ville blive iværksat.
Ankestyrelsen fandt således ikke, at Det Sociale Nævn havde grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse.
Den omstændighed, at ansøgeren efter nævnets afgørelser var blevet henvist til Revalideringsinstitutionen R og optaget på denne institution, ændrede ikke Ankestyrelsens vurdering, da der ikke var fremkommet nye oplysninger, som sandsynliggjorde, at der ville blive tale om revalidering med sigte på tilbagevenden til arbejdsmarkedet på normale vilkår.
Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.
Information
- En lønmodtager blev sygemeldt den 3. oktober 1995 på grund af årebetændelse i benene.
- Hun var oprindelig uddannet kontorassistent, og havde arbejdet som vikar inden for dette fag indtil 1990, hvor hun begyndte at arbejde som ufaglært.
- Hun oplyste under opfølgningssamtaler, at hun godt kunne tænke sig arbejde, hvor hun kunne bruge sin kontoruddannelse, men at hun manglede kendskab til EDB. Kommunen besluttede den 18. juni 1997 at forlænge dagpengeperioden efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, da det fandtes overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat.
- I juli 1997 blev der etableret en arbejdspraktik i kommunens sekretariat, men denne måtte afbrydes efter 3 dage på grund af for meget stående/gående arbejde.
- Fra 1. oktober 1997 blev der etableret et nyt praktikforhold, hvor der blev taget vidtgående hensyn til ansøgers problemer med benene. Hun kunne således selv bestemme, hvornår hun ville stå, gå og sidde.
- Den 26. november 1997 blev hun påny sygemeldt på grund af årebetændelsen i benene, og arbejdsprøvningen blev derfor indstillet.
- Den 5. februar 1998 indgav hun ansøgning om pension.
- Det anførtes i pensionsskemaet, at hun ikke havde ønske om revalidering, da hun ikke kunne se, hvilken arbejdsfunktion, hun kunne udfylde.
- Dagpengeperioden blev herefter forlænget under henvisning til dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 4.
- Kommunen gav den 28. august 1998 afslag på ansøgningen om førtidspension med den begrundelse, at ansøgerens helbredsmæssige forhold ikke vurderedes at nedsætte erhvervsevnen med halvdelen. Der skønnedes endvidere at være yderligere behandlingsmuligheder, hvorved erhvervsevnen kunne forbedres.
- I et brev af 8. september 1998 meddelte kommunen ansøgeren, at der herefter ikke var grundlag for at forlænge dagpengeperioden.
- Det anførtes, at kommunen ved afgørelsen havde lagt vægt på, at ansøgeren havde fået afslag på ansøgningen om førtidspension.
- Det fremgik endvidere af afgørelsen, at kommunen ikke fandt de øvrige betingelser for forlængelse af dagpengeperioden opfyldt.
- Den 10. september meddelte hun telefonisk sagsbehandleren, at hun ikke mente, at hun var afklaret arbejdsmæssigt, og hun anmodede om at blive henvist til Revalideringsinstitutionen R.
- Sagsbehandleren afslog dette under henvisning til, at ansøgeren havde været igennem to arbejdsprøvningsforløb, hvoraf det sidste havde været tilrettelagt på særdeles gunstige vilkår. Alligevel havde hun ikke gennemført forløbet på tilfredsstillende vis. Revalidering fandtes derfor ikke realistisk.
- Sagsbehandleren orienterede herefter ansøgeren om muligheden for etablering i et fleksjob, hvilket hun den pågældende dag udtrykte interesse for, men den 23. september 1998 meddelte hun telefonisk sagsbehandleren, at hun havde sagt ja til et fleksjob fordi hun var blevet overrumplet over sagsbehandlerens besked om, at hendes sygedagpenge stoppede. Hun havde nu haft tid til at tænke sig om, og tale med sin mand og læge angående arbejde, og hun havde besluttet at afvente afgørelsen vedrørende hendes klage over afslaget på førtidspension. Hun oplyste endvidere, at hun kun kunne have benene nede i ca. 1½ time ad gangen, og at hun herefter skulle ligge og have benene oppe. Hun skulle også bruge en del tid på at gøre sig i stand om morgenen og på transport til arbejde, og hun kunne ikke forestille sig nogen arbejdsgiver, der kunne acceptere, at hun skulle starte en arbejdsdag med at ligge ned.
- I klagen over kommunens afgørelse om standsning af sygedagpengene anførte ansøgeren bl.a., at hun havde problemer med sit stofskifte, og at hun på grund af problemer med den ene fod ikke havde mulighed for at dyrke motion for at tabe sig.
- Det sociale nævn tiltrådte ved en afgørelse af 10. marts 1999 kommunens afslag på førtidspension. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at der skønnedes at være mulighed for iværksættelse af revalidering, hvorved erhvervsevnen kunne forbedres, samt at ansøgeren eventuelt kunne placeres i et fleksjob.
- Det sociale nævn traf samtidig den afgørelse, at ansøgeren var berettiget til fortsat at få udbetalt sygedagpenge fra 1. oktober 1998.
- Nævnet begrundede afgørelsen med, at nævnet anså det for overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat.
- Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde været sygemeldt siden efteråret 1995, og at der siden kun havde været iværksat revalidering i form af 2 kortvarige praktik/arbejdsprøvninger, som var blevet afbrudt på grund af helbredsgener.
- Nævnet lagde endvidere vægt på, at kommunen havde afslået at henvise ansøgeren til arbejdsprøvning på Revalideringsinstitutionen R.
- Nævnet lagde bl.a. også vægt på, at nævnet havde tiltrådt kommunens afslag på ansøgningen om førtidspension.
- I klagen over nævnets afgørelse i dagpengesagen, henviste kommunen bl.a. til SM D-67-91.
- Ankestyrelsen har behandlet sagen med henblik på afklaring af, om nævnets afgørelse er i overensstemmelse med § 69 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
- Ankestyrelsen har ved telefonisk henvendelse til kommunen den 20. juli 1999 fået oplyst, at ansøgeren efter en samtale med forvaltningen den 15. april 1999 var blevet henvist til Revalideringsinstitutionen R, og at Revalideringsinstitutionen R havde besluttet at optage hende, når der blev plads.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2016-10-15
Der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge uden tidsbegrænsning efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og alvorlig sygdom. Bestemmelsen gælder for alle tilfælde, hvor en l...
Udgivet: 2013-07-11
Kommunen havde pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for yderligere forlængelse af dagpengeudbetalingen efter flytning til andet EØS-land. Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren modtog sygedagpenge fra kommunen før flytni...
Udgivet: 2013-07-11
En sygeplejestuderende, der blev berettiget til barseldagpenge i en lønnet praktikperiode, var fortsat berettiget til dagpenge efter praktikperiodens ophør. Dagpengeudvalget lagde vægt på, at lønmodtageren ikke havde deltaget i undervisning på sygepl...