Ankestyrelsens principafgørelse 68-16
Beskrivelse
Der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge uden tidsbegrænsning efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og alvorlig sygdom. Bestemmelsen gælder for alle tilfælde, hvor en l...
Journalnummer
2016-3312-24409
Indhold
Afgørelse
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på standsningstidspunktet ikke opfyldte betingelsen for forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom.
Kommunen har ved afgørelse af den 16. juli 2015 truffet afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ophørte efter den 30. juni 2015. Du var ved afgørelse af den 30. juni 2015 tilkendt førtidspension med virkning fra 1. juli 2015.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører, når den sygemeldte overgår til førtidspension.
Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 79-09, at kommunen ikke er berettiget til at påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren, opfylder betingelsen for forlængelse af sygedagpenge uden tidsbegrænsning, og hellere vil fortsætte med sygedagpengene.
Livstruende og alvorlig sygdom
Vi vurderer, at der ikke var grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom.
Du fik konstateret kræft i november 2013.
Vi har ved vurderingen lagt vægt på oplysningerne i statusattest fra Onkologisk afdeling af den 25. april 2014, hvoraf fremgår, at der var tale om kræft i bughulen. Du var opereret, og alt synligt kræftvæv var fjernet. Det fremgår videre, at nogle patienter bliver fuldstændig raske, mens de fleste vil have en kronisk kræftsygdom. Hvilken gruppe du tilhørte, var endnu for tidligt at udtale sig om.
Vi har derudover lagt vægt på oplysningerne i statusattest fra Onkologisk afdeling, af den 27. august 2014, hvor det fremgår, at din diagnose var udbredt æggestokkræft. Du var blevet kontrolscannet, og der var fortsat ikke tegn på kræft. Prognosen var, at du på et tidspunkt ville få et tilbagefald. Det var uklart, hvornår tilbagefaldet ville komme.
Vi har desuden lagt vægt på oplysningerne i statusattest af den 30. oktober 2014 fra Onkologisk afdeling, hvor det fremgår, at du havde været gennem en langvarig kemobehandling for kræft i æggestokkene, og at sygdommen havde en karakter der gjorde, at den kunne vende tilbage. På daværende tidspunkt havde der ikke været tegn til tilbagefald.
Af lægeattest til rehabiliteringsteam af 9. marts 2015 fremgår det, at du blev fulgt hver 3. måned på kræftafdelingen. Du fik ikke længere kemoterapi, men du deltog i rehabiliteringstræning to gange ugentligt. Du havde aktuelt følger af lidelsen og behandlingen heraf i form af smerter, psykisk belastningsreaktion, udtalt træthed og manglende koncentrationsevne, nedsat hukommelse, initiativløshed m.m.
Vi har desuden lagt vægt på, at det af referat fra rehabiliteringsmødet den 21. maj 2015 fremgår, at kontrolskanninger ikke havde vist tegn på kræft.
På den baggrund vurderer vi, at du på tidspunktet for kommunens afgørelse ikke havde en alvorlig og livstruende sygdom, da der ikke var dokumenteret tilbagefald. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 30-15, hvor det fremgår, at det er en forudsætning for forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom.
Efter reglerne gælder, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Der kan ske tidsubegrænset forlængelse af sygedagpengeperioden, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og alvorlig sygdom. Kommunen kan ikke påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene uden tidsbegrænsning.
Begrundelse for afgørelsen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du på standsningstidspunktet ikke opfyldte betingelsen for forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom.
Kommunen har ved afgørelse af den 14. september 2015 truffet afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ophørte efter den 31. august 2015. Du var ved afgørelse af den 28. august 2015 tilkendt førtidspension med virkning fra den 1. september 2015.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører, når den sygemeldte overgår til førtidspension.
Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 79-09, at kommunen ikke er berettiget til at påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren opfylder betingelsen for forlængelse af sygedagpenge uden tidsbegrænsning, og hellere vil fortsætte med sygedagpengene.
Livstruende og alvorlig sygdom
Vi vurderer, at du ikke opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom.
Vi vurderer, at sygdommen på tidspunktet for ophør af sygedagpenge ikke var på et sådant senere stadie, hvor der var grundlag for forlængelse efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom.
Vi har lagt vægt på, at du blev diagnosticeret med sygdommen Alzheimers demens i april 2014, og at der var tale om en jævnt udviklende hukommelsessvækkelse.
Det fremgår af statusattest fra Hukommelsesklinikken af den 14. april 2015, at forløbet havde været atypisk, da du var en yngre patient, og der havde været hastig progression. Du var derfor blevet henvist til Hukommelsesklinikken, hvor du var set i marts 2014. I april 2014 kom du i cholinesterasehæmmerbehandling, der bruges ved let til moderat Alzheimers sygdom.
Det fremgår af journaloplysningerne fra Arbejds- og miljømedicinsk Klinik af den 14. maj 2014, at behandlingen - både ifølge din ægtefælle og dig - allerede da havde haft ret betydende effekt. Det fremgår, at der var tale om Alzheimer demens i moderat grad.
Vi har også lagt vægt på, at det fremgår af journaloplysninger fra Demensafdelingen af den 2. september 2014, at sygdomsforløbet ved Alzheimer demens menes at have en gennemsnitlig varighed på 8-10 år, men at der er stor variation fra patient til patient. I nogle tilfælde kan sygdommen medføre døden allerede efter få år, mens den hos andre kan vare i op til 20 år. Det konkluderedes, at din sygdom var progredierende, men at tidsperspektivet ikke kunne vurderes på daværende tidspunkt. Du var i medicinsk behandling, som kunne forsinke tempoet i demensudviklingen.
Vi har desuden lagt vægt på oplysningerne i statusattest af den 14. april 2015 fra Hukommelsesklinikken, hvor det fremgår, at der prognostisk var tale om et fortsat fremadskridende forløb. Hvornår – mere præcist – sygdommen ville få fatal udgang, kunne ikke med daværende viden siges med nogen former for sikkerhed.
Der var på den baggrund ikke en konkret lægelig vurdering af, at din sygdom på standsningstidspunktet var på et sådant senere stadie, hvor der var grundlag for forlængelse efter bestemmelsen om livstruende og alvorlig sygdom. Det var alene muligt at udtale sig om prognosen på baggrund af diagnosen, men der kunne ikke på daværende tidspunkt angives en konkret prognose. På baggrund af diagnosen var der tale om en jævnt udviklende hukommelsessvækkelse over år. Der var ikke grundlag for at antage andet, end at du ville kunne leve med sygdommen i mange leveår endnu.
Efter reglerne gælder, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Der kan ske tidsubegrænset forlængelse af sygedagpengeperioden, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og alvorlig sygdom. Kommunen kan ikke påbegynde en førtidspensionssag, når borgeren opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengene uden tidsbegrænsning.
Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.
Sag 3– j.nr. 2015-3312-43345
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over afgørelse truffet den 16. juli 2015.
Resultatet er
•
Du havde ikke ret til sygedagpenge efter 30. juni 2015.
Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2016-06-07
Lov om forældelse af fordringer finder anvendelse på de sager, der er genoptaget som følge af Højesterets dom af 10. september 2015 og principafgørelse 75-15. Principafgørelse 75-15 fastslog, at den tidligere praksis var baseret på en forkert fortolk...
Udgivet: 2013-07-10
Det forhold, at en borger får sin sygedagpengeperiode forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 4, medfører ikke i sig selv et retskrav på at overgå til fleksjob. En borger havde fået forlænget sine sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4. ...
Udgivet: 2013-07-11
Dagpengene kunne ikke forlænges efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen. Begrundelsen var, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed eller sandsynlighed for, at en afklaring af arbejdsevnen ville kunne ske inden for højst 2 x 13 uger. Ansøger v...