Ankestyrelsens principafgørelse 101-12

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om sygedagpenge og fleksjob.

Sagen er antaget for at afklare, om kommunen er forpligtet til at bevilge fleksjob eller førtidspension, når

sygedagpengelovens forlængelsesmulighed i § 27, stk. 1, nr. 4 er anvendt.

Resultatet er

• NN har ret til fleksjob med virkning fra 28. januar 2011

• Den omstændighed, at NN har fået forlænget sin sygedagpengeperiode efter sygedagpengelovens

§ 27, stk. 1, nr. 4, giver ikke i sig selv ret til et fleksjob

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har efter en konkret vurdering ikke fundet grundlag for at ændre nævnets vurdering af, at NN er berettiget til fleksjob med virkning fra den 28. januar 2011.

I denne vurdering er indgået, at NN har været i virksomhedspraktik 2 gange, første gang i en daginstitution i perioden 22. juni til 4. september 2009 og anden gang i en skoles SFO i perioden 4. oktober 2010 til 23. december 2010. Forløbene har vist, at hun er alene er i stand til at arbejde 15-16 timer om ugen.

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud samt andre foranstaltninger har været afprøvet, og en førtidspensionssag kan først påbegyndes, når der foreligger dokumentation for, at de aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der vurderes at kunne forbedre arbejdsevnen har været afprøvet, og arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres.

For at være berettiget til fleksjob eller førtidspension kræves således, at relevante tilbud eller andre foranstaltninger har været afprøvet.

Den omstændighed, at en person har fået forlænget sine sygedagpenge efter § 27, stk. 1, nr. 4, giver efter udvalgets vurdering ikke i sig selv et retskrav på et fleksjob eller en førtidspension, idet der er tale om ydelser, der reguleres efter anden lovgivning.

Det er udvalgets vurdering, at udgangspunktet må være, at en forlængelse efter § 27, stk. 1 nr. 4, bør munde ud i enten et fleksjob eller en førtidspension, da reglen kun skal bringes i anvendelse, hvis det er konstateret, at den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

Det er således i almindelighed en konsekvens af forlængelse efter nr. 4, at borgeren anses for at være berettiget til minimum et fleksjob. Det vil sige, at arbejdsevnen ikke kan øges til mere end omkring halvdelen.

Det er dog udvalgets vurdering, at der ikke vil være grundlag for at bevilge fleksjob eller førtidspension, hvis kommunens vurdering af forlængelse er forkert eller i de tilfælde, hvor der i forlængelsesperioden sker afgørende nyt. Det kunne f.eks. være, at der iværksættes en ny behandling eller opstår spontan bedring.

Der vil endvidere være grundlag for at fravige udgangspunktet, hvis man ikke inden for forlængelses-perioden kan nå at afklare, om borgeren er berettiget til et fleksjob eller en førtidspension.