Ankestyrelsens principafgørelse D-11-95
Beskrivelse
En sygeplejestuderende, der blev berettiget til barseldagpenge i en lønnet praktikperiode, var fortsat berettiget til dagpenge efter praktikperiodens ophør. Dagpengeudvalget lagde vægt på, at lønmodtageren ikke havde deltaget i undervisning på sygepl...
Journalnummer
J.nr.: 71454-94
Indhold
Lovhenvisninger
- Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1995 - § 16a
- Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lov nr. 566 af 9. juni 2006 - § 27, § 29 og § 11
Afgørelse
Lønmodtageren havde ret til barseldagpenge fra kommunen fra den 1. august 1994.
Efter dagpengelovens § 16 a, stk. 1, medfører genoptagelse af arbejdet i de første 14 uger efter fødslen, at moderens ret til dagpenge bortfalder for resten af 14-ugers perioden. Ved deltagelse af begrænset omfang i undervisning og lignende med erhvervsmæssigt formål i de første 14 uger af barselperioden bortfalder retten til dagpenge kun for de dage, der anvendes dertil. Ved deltagelse af under 1 dags varighed ydes nedsatte dagpenge, jf. dagpengelovens § 16 a, stk. 3.
Genoptagelse af arbejdet i mindre omfang efter de første 14 uger efter fødslen medfører, at retten til dagpenge bortfalder for de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet er genoptaget delvis, jf. dagpengelovens § 16 a, stk. 2.
Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren ikke havde deltaget i undervisning på sygeplejeskolen eller genoptaget arbejdet i barselperioden.
Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.
Information
- En sygeplejestuderende blev berettiget til barseldagpenge i en lønnet praktikperiode.
- Kommunen standsede dagpengene ved praktikperiodens udløb den 1. august 1994, da lønmodtageren herefter modtog Statens Uddannelsesstøtte i form af "fødselsklip".
- Lønmodtageren anførte i anken, at hverken studiet eller arbejdet var genoptaget i barselperioden.
- SU-styrelsen har til Dagpengeudvalgets sekretariat oplyst, at der normalt kun kan udbetales Statens Uddannelsesstøtte i den normerede studietid. I tilfælde af barsel kan støtteperioden dog forlænges med et antal "fødselsklip", hvorved det forudsættes, at pågældende fortsat er tilmeldt uddannelsesinstitutionen, mens det er uden betydning, om den studerende faktisk er studieaktiv.
- SU-styrelsen har videre oplyst, at modtagelse af barseldagpenge ikke generelt udelukker en uddannelsessøgende fra samtidig at få SU. Dog kan der ikke udbetales SU, hvis barseldagpengene træder i stedet for praktikløn.
Metadata
Retsområder
Nøgleord
Paragraffer
Relaterede afgørelser
Udgivet: 2013-07-11
Udbetalinger fra Yngre Lægers Lønfond var en lønlignende ydelse, som blev udbetalt i medfør af Foreningen af Yngre Lægers overenskomst. Udbetalingerne skulle derfor medregnes ved opgørelsen af, om kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet i de sidste...
Udgivet: 2013-07-11
En privat hushjælp, der blev sygemeldt på grund af bækkenløsning, opfyldte de helbredsmæssige betingelser for ret til barselsdagpenge inden 4-ugersperioden før forventet fødsel, idet det efter en lægelig bedømmelse skønnedes, at graviditeten havde et...
Udgivet: 2013-07-11
Der var ikke grundlag for at nægte en arbejdsgiver ret til refusion af barselsdagpenge, selv om beløbet allerede var udbetalt som dagpenge til lønmodtageren for samme periode. Begrundelsen var, at arbejdsgiveren ikke kunne anses for en person, der mo...