Ankestyrelsens principafgørelse C-4-99

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke var forpligtiget til at yde hjælp til den ansøgte transportstol, jf. § 7, stk. 1 og 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98.

Ankestyrelsen fandt, at det måtte kunne forventes, at døgninstitutionen - uagtet det var et botilbud primært for brugere med psykiske lidelser kombineret med sociale problemer - kunne stille transportstole til rådighed for beboerne af forskellig størrelse. Ankestyrelsen bemærkede hertil, at døgninstitutionen efter det oplyste havde 6 beboere, der var permanente kørestolsbrugere og herudover havde 4 transportkørestole som basisinventar.

Ankestyrelsen fandt, at det ansøgte ikke var et personligt hjælpemiddel for ansøger.

Ankestyrelsen lagde her vægt på, at det ansøgte var en transportstol, og at det søgte alene var begrundet i ansøgers størrelse.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at ansøger ikke var permanent kørestolsbruger, og at den ansøgte transportstol var uden særlige indretninger, hvorfor transportstolen umiddelbart ville kunne anvendes af botilbuddets andre beboere.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.