Ankestyrelsens principafgørelse C-26-04

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen til ny behandling og afgørelse

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.

Det betød, at kommunen skulle træffe en ny afgørelse om størrelsen af det rente- og afdragsfrie lån, som kommunen ønskede at oprette og tinglyse pantebrev for i mandens ejendom, jfr. § 1 og § 3 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 19. februar 1998.

Begrundelsen var, at kommunen ikke kunne forlange oprettelse af lån og tinglysning af pantebrev for et beløb, der overskred den værdiforøgelse, som skyldtes den del af boligændringerne, som kommunen havde finansieret.

Ankestyrelsen lagde vægt på indholdet af § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 19. februar 1998, hvorefter den hjælp, som kommunen yder til boligindretning i medfør af lovens § 102, ydes i form af et rente- og afdragsfrit lån, der modsvarer den værdiforøgelse, boligindretningen medfører.

Ankestyrelsen lagde til grund, at bestemmelsens formulering i forhold til tidligere var udtryk for en præcisering, som betød, at en kommune alene kunne forlange oprettelse og tinglysning af pantebrev for den værdiforøgelse, som kunne sammenkædes med og modsvarede de faktiske boligændringer, kommunen havde afholdt udgiften for. Der var således ikke hjemmel for kommunen til at tinglyse et pantebrev for et beløb svarende til den samlede værdiforøgelse på 80.000 kr., som var et resultat af både de boligændringer, kommunen havde finansieret og de boligændringer, borgeren havde finansieret.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at hverken kommunen eller manden opnåede en uberettiget berigelse ved ejendommens værdistigning, når kommunens pant blev begrænset til den værdiforøgelse, der skyldtes de boligændringer, kommunen havde finansieret. De midler, manden havde anvendt til blandt andet trægulv og terrassedør, hidrørte fra mandens formue. Det ville ikke være stemmende med reglernes formål at lade den værdistigning, som var en følge af anvendelsen af disse midler, indgå ved fastsættelsen af det rente- og afdragsfrie lån, som kommunen var berettiget til efter bekendtgørelsens § 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der i bekendtgørelsen alene var tillagt en kommune ret til at tinglyse pant for værdistigninger, ikke for en kommunes udgifter til boligindretning af en ejendom efter § 102.

Ankestyrelsen lagde til grund, at værdiforøgelsen fastsættes på baggrund af den offentlige vurdering.

Ankestyrelsen lagde ved vurderingen vægt på, at stigningen i ejendomsværdien på 80.000 kr. ifølge vurderingsrådet skyldtes den indvendige modernisering, som manden i væsentligt omfang havde været med til at bekoste.

Ankestyrelsen lagde til grund, at det rente- og afdragsfrie lån måtte fastsættes ved en konkret sagkyndig vurdering af, hvilken del af værdiforøgelsen, der skyldtes de af kommunen finansierede boligændringer.