Ankestyrelsens principafgørelse C-4-00

Ankestyrelsen fandt, at familien ved et boligskift fra lejeboligen til en ejerbolig, jf. servicelovens § 102, stk. 2, kunne få hjælp til omkostninger i forbindelse med køb af ejerbolig, løbende merudgifter i form af højere boligudgifter samt hjælp til udbetaling på ejerboligen. Det var en betingelse, at anskaffelsen af ejerboligen var begrundet i barnets handicap, og måtte anses for egnet i forhold hertil. Det var endvidere en betingelse, at hjælpen var begrænset til det, der var nødvendigt og tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets handicap. Det forudsattes således at købet skete i samarbejde med kommunen.

Det var således Ankestyrelsens opfattelse, at et fremtidigt køb skulle vurderes efter ovenstående principper.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ifølge servicelovens § 102, stk. 2, kan ydes hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig, når nødvendig boligindretning ikke kan foretages i nuværende bolig, og at formålet med bestemmelsen er at kompensere for merudgifter ved et boligskift, der alene er begrundet i et handicap.

Begrundelsen var videre, at udgifter til udbetaling måtte anses for en del af anskaffelsessummen, i det omfang udbetalingen ikke er finansieret ved låneoptagelse og dermed indgår i de løbende højere boligudgifter.

Endelig var begrundelsen, at kommunen ifølge det oplyste havde vurderet, at familiens nuværende lejebolig ikke kunne indrettes, så den blev egnet som opholdssted for familiens handicappede barn, jf. servicelovens § 102, stk. 1, og at det heller ikke havde været muligt for kommunen at anvise en anden egnet bolig siden familiens ansøgning den 21. februar 1997.

Ankestyrelsen lagde vægt på ordlyden af servicelovens § 102, stk. 2, sammenholdt med § 102, stk. 1, om nødvendig boligindretning.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på forarbejderne til serviceloven og retstilstanden efter nu ophævede bistandslovs § 48, og at der med lovændringen til servicelovens § 102, stk. 2, ikke var tilsigtet en ændring i målgruppen.

Ankestyrelsen lagde til grund for afgørelsen, at familiens søn var omfattet af personkredsen i servicelovens § 102, stk. 1, og at ønsket om flytning til anden bolig skyldtes barnets handicap.

Ankestyrelsen fandt samtidig, at der ved boligskift fra lejebolig til ejerbolig kunne ydes hjælp uden tilbagebetalingspligt og sikring ved pant.

Begrundelsen for denne del af afgørelsen var, at § 2 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 19. februar 1998 om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning forudsætter en forskelsværdi af den offentlige vurdering af den nye ejendom og en tidligere ejendom for at hjælpen skal ydes i form af et rente- og afdragsfrit lån, der forfalder til betaling ved ejerskifte, og som sikres ved pant, jf, bekendtgørelsens § 3.

Ankestyrelsens lagde vægt på, at denne forudsætning i bekendtgørelsens § 2 ikke kunne opfyldes ved flytning fra en lejebolig til en ejerbolig.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse for så vidt angik spørgsmålet om hjælp til udbetaling på en ejerbolig, og tiltrådte nævnets afgørelse for så vidt angik spørgsmålet om hjælp til løbende merudgifter i form af højere boligudgifter og omkostninger i forbindelse med huskøbet.