Ankestyrelsens principafgørelse B-2-03

Lovhenvisninger

• Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 765 af 11. september 2002 - § 18, stk. 1 og § 19
• Lov om opkrævning af underholdsbidrag - lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986 - § 2, stk. 1
• Sagsfremstilling 1:
• Sag nr. 1 - j.nr. 3700066-02:
• Bidragspligtige og bidragsberettigede blev separeret den 14. marts 2001 og indgik i den forbindelse en aftale om, at bidragspligtige skulle betale 2.225 kr. pr. måned i bidrag til hvert af parternes to børn. Bidraget forfaldt forud hver den 15. Bidraget var aftalt i henhold til børnelovens § 17, dog således at aftalen kunne ændres af statsamtet efter børnelovens § 16, såfremt bidragspligtiges indkomst faldt eller steg væsentligt. I tillæg af 17. april 2001 til aftalen af 14. marts 2001 om børnebidrag fremgik, at børnebidraget forfaldt første gang den 15. marts 2001.
• I tillæg af 16. august 2001 til aftalen af 14. marts 2001 om børnebidrag blev aftalen ændret, således at bidragspligtige betalte normalbidraget + 100 procent til hvert barn med virkning fra den 15. marts 2001. Bidraget forfaldt månedsvis forud hver den 15. Børnebidraget var en aftale i henhold til børnelovens § 17.
• Bidragsberettigede søgte den 21. marts 2001 kommunen om underholdsbidrag, og kommunen besluttede i maj 2001, at børnebidraget skulle inddrives hos bidragspligtige.
• Bidragsberettigede blev i juli 2001 bedt om at fremkomme med en udtalelse om, hvorvidt inddrivelse af procent-tillægget kunne berostilles, som følge af bidragspligtiges anmodning herom. Bidragsberettigede blev endvidere oplyst om, at inddrivelsessagen mod bidragspligtige ville fortsætte, indtil hun svarede. Bidragsberettigede havde ikke efterfølgende meddelt, at inddrivelsen af procenttillægget kunne berostilles.
• Klage blev indgivet i juni 2002 over kommunens inddrivelse af børnebidrag.
• Nævnet stadfæstede i september 2002 kommunens afgørelse, hvorefter kommunen forskudsvis havde udlagt normalbidraget til bidragsberettigede, når dette ikke var betalt på forfaldsdagen, og at kommunen dernæst, når bidragspligtige indbetalte, først tilgodeså procenttillægget, som var det private krav.
• Nævnet havde lagt vægt på, at det af § 19 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag fulgte, at kommunen ikke kunne begrænse inddrivelsen til alene at gælde normalbidraget, når det af resolution eller tillæg til separationsbevilling fremgik, at underholdsbidraget var større.
• Bidragspligtige klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen og anførte i klagen blandt andet, at bidragsberettigedes oprindelige henvendelse om inddrivelse ikke kunne danne grundlag for al fremtidig opkrævning, men at hun i hvert enkelt tilfælde ved forsinket betaling af procenttillægget skulle give accept til inddrivelse, og at § 19 i børnetilskudsloven ikke hjemlede inddrivelse af frivilligt aftalte tillæg, men kun omtalte beløb, der var fremkommet ved resolution efter lov - altså domstolsafgørelser.
• Nævnet bemærkede i forbindelse med genvurderingen af sagen, at bidragsberettigede havde bedt kommunen inddrive det hende tilkommende bidrag. Inddrivelsesloven fandt anvendelse på inddrivelse af underholdsbidrag, som tjente til fyldestgørelse af en i dansk lov hjemlet underholdsforpligtelse, jf. lovens § 1. Heraf fulgte, at såvel en myndighedsafgørelse som en aftale vedrørende bidrag kunne danne grundlag for inddrivelse, blot der var tale om en lovhjemlet forsørgelses- eller bidragspligtsrelation. Nævnet fandt ikke, at en fortolkning af børnetilskudslovens § 19 kunne føre til et andet resultat.
• Ankestyrelsen indhentede til brug for sagens behandling en udtalelse fra Civilretsdirektoratet om, hvorvidt en aftale indgået mellem parterne om børnebidrag og dets størrelse, som var meddelt statsamtet, kunne sidestilles med en resolution i henhold til lov om børns forsørgelse.
• Det fremgik blandt andet af udtalelsen, at det efter direktoratets opfattelse var uden betydning for inddrivelse af et børnebidrag, om bidraget var fastsat af statsamtet/ Civilretsdirektoratet - herunder om der var udfærdiget en bidragsresolution på baggrund af parternes aftale - eller om bidraget alene beroede på parternes aftale. Det afgørende i relation til inddrivelse af aftalte bidrag måtte efter Civilretsdirektoratets opfattelse være, om aftalen havde den fornødne klarhed til at kunne danne grundlag for inddrivelse. Dette ville i praksis typisk indebære, at der forelå en skriftlig aftale mellem parterne.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om adgangen i børnetilskudslovens § 19 til at inddrive beløb i henhold til bidragsresolution også omfattede frivilligt aftalte børnebidrag.

Afgørelse