Ankestyrelsens principafgørelse A-7-02

Lovhenvisninger

• Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 78, stk. 1
• Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 100

Afgørelse

Information

• Ansøger var i arbejde som chauffør hos en vognmand. Han fik ondt i ryggen ved brug af almindelig palleløfter, når varer skulle transporteres fra vogn til kunde. Han søgte derfor kommunen om hjælp til en el-palleløfter. Kommunen havde tidligere bevilget et særligt sæde til brug i bilen.
• Arbejdsgiveren havde oplyst, at der ikke var behov for anskaffelse af redskabet til brug for arbejdets udførelse, medmindre der var tale om en person med dårlig ryg. Redskabet ville ikke kunne bruges på andre biler eller af andre medarbejdere.
• Såfremt kommunen bevilgede det ansøgte redskab, skulle bilen bygges om, således at redskabet kunne opbevares i et lille hus uden på bilen under transporten. Den udgift ville arbejdsgiveren påtage sig.
• Ifølge kommunens lægekonsulent havde ansøger arbejdsrelaterede rygsmerter. Der var påvist forandringer i lænden ved røntgenundersøgelse, men disse forandringer medførte sædvanligvis ikke ryggener - dvs. der var ikke påvist nogen egentlig rygsygdom. Lægekonsulenten mente dog ikke, at man kunne se bort fra, at ansøger fik ondt i ryggen ved fysisk belastning.
• Kommunen søgte råd og vejledning på et Revacenter. Herfra anbefalede man, at kommunen bevilgede det ansøgte redskab, fordi ansøger ved anvendelse af redskabet over en 3 ugers periode havde haft en positiv effekt i forhold til de rygsmerter, som var anledningen til ansøgningen. Revacentret mente endvidere, at en anden løsning på problemet ville medføre et skift til anden arbejdsfunktion, som skulle være fysisk mindre belastende, hvilket ansøger ikke var indstillet på.
• Kommunen bevilgede herefter støtte til en el-palleløfter til en pris af 37.000 kr. ekskl. moms. Redskabet blev bevilget som udlån. Kommunen meddelte samtidig, at ansøger selv skulle betale den løbende service. Udgiften til service var oplyst til at udgøre 7.500 kr. pr. år incl. moms.
• Nævnet fandt, at ansøger ikke skulle afholde udgifterne til reparation og vedligeholdelse/service af den udlånte el-palleløfter, som var kommunens ejendom.
• Nævnet begrundede afgørelsen med, at i en situation, hvor bevillingen efter lov om aktiv socialpolitik § 78 var sket som udlån og kommunen således var ejer af arbejdsredskabet, var der ikke grundlag for, at kommunen pålagde ansøger at afholde reparation og vedligeholdelsesudgifter/service. Nævnet fandt, at disse udgifter måtte påhvile ejeren af genstanden - i dette tilfælde kommunen.
• Nævnet bemærkede endvidere, at kommunen kunne have valgt en model for anskaffelse, som ikke indebar en særskilt udgift til reparation, vedligeholdelse/service.
• I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at det ikke fremgik af lovens § 78, Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik eller bemærkninger til loven eller den daværende lov om social bistand, hvem der skulle afholde udgifterne i forbindelse med drift, vedligeholdelse og service af et arbejdsredskab, som var bevilget efter lov om aktiv socialpolitik § 78.
• Kommunen anførte, at hjælpen til ansøger blev ydet til sikring af, at han kunne bibeholde sit arbejde, men ikke at det var en støtte til arbejdsgiverens udførelse af arbejdet
• - hvis det var tilfældet, måtte der være tale om "uautoriseret virksomhedsstøtte".
• Kommunen henviste til bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998, som afklarede problemstillingen ved bevilling af hjælpemidler efter §§ 97 og 98 i lov om social service.
• Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt udgifter til reparation og vedligeholdelse/service af et arbejdsredskab, der var udlånt efter aktivlovens § 78, skulle afholdes af kommunen eller ansøger.