212-09

En 40-årig stærkt svagtseende kvinde ansøgte om bevilling af en transportabel DAISY-afspiller med særlige funktioner (model Victor Reader Classic) til erstatning for den båndafspiller, hun var bevilget, men som var teknologisk forældet.

Kommunen gav afslag på en bærbar DAISY-afspiller med den begrundelse, at den ikke var en stor lettelse i hverdagen, idet ansøger var bevilget et pc-program, der havde de samme egenskaber (bortset fra at det var lagt på en stationær pc).

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og bevilgede en DAISY-afspiller som hjælpemiddel.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at DAISY-afspilleren, Victor Reader Classic, var et hjælpemiddel som i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af ansøgers handicap.

Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at ansøger havde en meget begrænset læsefunktion og et ikke uvæsentligt læsebehov samt, at DAISY-afspilleren var fremstillet med henblik på afspilning af lydbøger for blinde og svagtseende.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at kommunen ønskede stillingtagen til følgende spørgsmål:

Var kommunen forpligtet til at bevilge ”den naturlige efterfølger” for et hjælpemiddel, når der var mulighed for en mindre omfattende løsning?

Lå der i væsentlighedskriteriet, at svagtseende skulle have mulighed for at læse i alle situationer uden for hjemmet?

Lå der i væsentlighedskriteriet, at svagtseende skulle kunne læse hvor i hjemmet, de ønskede det?

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en DAISY-afspiller i væsentlig grad kunne lette den daglige tilværelse i hjemmet, herunder om læsebehovet kunne tilgodeses ved bevilling af en mindre omfattende løsning.