176-09
Resume
Udgifterne til transport i forbindelse med genoptræningpå et center iudlandet kunne dækkes efter arbejdsskadesikringsloven. Genoptræningscentret modtog patienter fra hele Danmark i kraft af reglerne om frit sygehusvalg. Det blev vurderet, at der var ...
Lovgrundlag
- Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 15, stk.1
Sagsfremstilling
Ved en arbejdsskade den 29. august 2005 beskadigede tilskadekomne ryggen ved et fald 1 meter ned fra en stige.
Det samlede rygmén som følge af arbejdsskaden den 29. august 2005 blev fastsat til 20 procent i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 23. april 2008. Tilskadekomne var tidligere efter en arbejdsskade i 1997 tilkendt méngodtgørelse på 20 procent for ryggener.
Der blev foretaget en stivgørende operation af ryggen den 19. juni 2007, hvorefter der var komplikationer i det efterfølgende forløb.
Tilskadekomnes læge henviste ham til et genoptræningsophold i udlandet, hvor han var i perioden 1. oktober 2007 til 22. oktober 2007.
Visitation til behandling i udlandet foregik gennemet bestemt hospital her i landet, hvortil alle henvisninger blev sendt. Der blev visiteret ud fra gældende retningslinier.
Bopælsregionen betalte genoptræningsopholdet i udlandet, men udgifterne til befordring skulle bæres af tilskadekomne selv.
Der var ikke adgang til at dække udgifter til befordring efter sundhedsloven, når der var tale om genoptræning, som ikke var ordineret i forbindelse med udskrivning fra sygehus.
Tilskadekomne havde befordringsudgifter i forbindelse med genoptræningsophold iudlandet på i alt kr. 3.643,00.
Arbejdsskadestyrelsen meddelte afslag på betaling af befordringsudgifterne.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne tilkendes erstatning for udgifter til transport til genoptrænende behandling foretaget pået genoptræningssted i udlandetefter arbejdsskadesikringslovens regler om erstatning for udgifter til behandling i § 15.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 176-09 på retsinformation.dk →