188-11

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 15. februar 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 11. marts 2011

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

Kommunen bevilgede NN kontanthjælp fra den 18. oktober 2010 med første udbetalingsdag den 31. oktober. Udbetalingen stoppede efter den 31. oktober 2010, fordi NN havde oplyst, at han rejste til udlandet den 18. november 2010.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede den 15. februar 2010 kommunens afgørelse, således at NN ved tilbagekomsten til Danmark var berettiget til at få udbetalt kontanthjælp for det antal dage i november måned 2010, hvor han opholdt sig i Danmark.

Beskæftigelsesankenævnet har begrundet afgørelsen med, at reglen om, at der ikke kan udbetales kontanthjælp til personer, der opholder sig i udlandet, ikke udelukker, at der kan udbetales kontanthjælp for den første del af november måned efter at borgeren er vendt tilbage til Danmark. Nævnet finder, at der ikke findes klar lovhjemmel ti at nægte udbetalingen af kontanthjælp for den omtalte periode, blot fordi borgeren ved månedens udgang opholder sig i udlandet. Det er en forudsætning for udbetalingen af kontanthjælpen, at borgeren fortsat har et forsørgelsesbehov.

Kommunen har klaget over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det blandt andet anført, at der i Beskæftigelsesankenævnets afgørelse er tale om et optjeningsprincip, da borgeren på et nyt udbetalingstidspunkt cirka to måneder efter skal have udbetaling for en tidligere periode. Kommunen henviser til brev af 2. juli 2010 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor man skriver, at en person alene har ret til hjælpen, hvis pågældende opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp på udbetalingstidspunktet.