162-09

En ung mand med infantil autisme var tilkendt et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Der var efter denne lov et retskrav på et 3-årigt uddannelsesudløb, hvis den unge var omfattet af målgruppen for unge med særlige behov. Uddannelsen var ikke SU-berettigende.

Den unge mand havde valgt ejendomsassistentlinjen med henblik på at blive pedelmedhjælper.

Da han fyldte 18 år, søgte han kommunen om kontanthjælp. Han fik bevilget kontanthjælp i ca. en måneds tid. Kommunen standsede herefter kontanthjælpen, da kommunen betragtede ham som studerende under ungdomsuddannelsen.

Kommunen gav samtidig afslag på hans ansøgning om, at det 3-årige uddannelsesforløb kunne gives som tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven også henset til uddannelsesforløbets varighed.

Kommunen tilbød ham i stedet et kortere forløb i form af virksomhedspraktik som pedel og med mentorstøtte efter beskæftigelsesindsatsloven.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse, idet nævnet fandt, at uddannelsesforløbet skulle gives efter beskæftigelsesindsatslovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Nævnet fandt endvidere, at han havde ret til kontanthjælp under ungdomsuddannelsen, jf. beskæftigelsesindsatslovens § 38, jf. aktivlovens § 11, stk. 1 og 2, jf. §12, stk. 1, jf.§13, stk. 3, 1. pkt samt § 13 c.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen.

Kommunen ønskede ved klagen en vurdering af, om beskæftigelsesankenævnet kunne sætte kommunens skøn ud af funktion ved at omgøre et kortere tilbud, som kommunen fandt fuldt ud modsvarede et længere tilbud i henhold til beskæftigelsesindsatslovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Kommunen ønskede ved klagen endvidere en vurdering af, om der kunne gives en 3-årig uddannelse i henhold til beskæftigelsesindsatslovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Beskæftigelsesankenævnet bemærkede supplerende i genvurderingen, at der efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov var et retskrav på en ungdomsuddannelse, og athan varomfattet af personkredsen for denne lov. Nævnet vurderede, athan medovervejende sandsynlighed ikke ville kunne gennemføre en almindelig uddannelse, heller ikke med revalideringsmæssig støtte.

Nævnet bemærkede, at han ikke ville opnå en egentlig kompetencegivende uddannelse ved dette særligt tilrettelagte forløb, men at han ville kunne opnå faglige kvalifikationer i betydningen faglige færdigheder samt personlige og sociale kompetencer, der skønnedes at ville kunne gøre ham i stand til at opnå beskæftigelse inden for pedel/ejendomsserviceassistent-området, evt i en form for støttet beskæftigelse. Nævnet fandt således, athans uddannelsesforløb vari overensstemmelse med beskæftigelsesindsatslovens § 32, stk. 3, hvorefter tilbudet skulle udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglig kompetencer med henblik på opkvalificering på arbejdsmarkedet.

Nævnet fandt ikke, at en almindelig virksomhedspraktik og mentorordning efter beskæftigelsesindsatsloven var tilstrækkelig til at tilgodese hans særlige behov.

Nævnetbemærkede viderei genvurderingen, at nævnethavde været opmærksomt på beskæftigelsesindsatslovens § 94. Nævnetfandt dog ikke, at der i bestemmelsens ordlyd eller forarbejdernevar holdepunkter for en antagelse om, at tilbudet maksimalt kunne have en varighed på 18 måneder, således at en 3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov på grund af en tidsmæssig grænse ikke ville kunne bevilges efter § 32, stk. 1, nr. 2, i beskæftigelsesindsatsloven. Nævnet henviste i den forbindelse til notat af 23. juni 2008 fra Arbejdsdirektoratet, hvor Undervisningsministeriet blandt andet havde spurgt Arbejdsdirektorat om hvilke muligheder, der var, for at unge i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov kunne få kontanthjælp.

Arbejdsdirektoratet havde som svar herpå blandt andet anført, at en ung, der var fyldt 18 år, kunne få kontanthjælp, hvis betingelserne herfor var opfyldt, samt at muligheden for at give tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats var meget bred, og at der principielt ikke var noget til hinder for, at ungdomsuddannelsen kunne gives som et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven og dermed med bevarelse af kontanthjælpen.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af praksis for tilbud efter kapitel 10-12 i beskæftigelsesindsatsloven.