104-09

Ansøger boede i Sverige, men havde haft arbejde i Danmark. Han blev i 2003 af en dansk kommune bevilget fleksjob i henhold til beskæftigelsesindsatsloven § 70. Han havde forud herfor modtaget sygedagpenge fra juli 1998 og var opsagt fra sit ansættelsesforhold pr. 31. oktober 2000.

Dagpengene blev bragt til ophør i november 2003. Det oplystes, at han indtil ansættelse i fleksjob ville være berettiget til ledighedsydelse, jf. aktivlovens § 74 a.

Den 4. november 2004 meddelte centret for formidling af job på særlige vilkår, at kommunen ikke skulle søge fleksjob til personer, der ikke havde bopæl Danmark. I 2005 meddelte kommunen ansøger på baggrund af en ny udtalelse fra Arbejdsdirektoratet, at han havde ret til fleksjob, ligesom han var berettiget til den ledighedsydelse, som udbetaltes til ham for tiden.

Ansøger klagede over kommunens sagsbehandling, og af svaret til ham fremgik, at han havde været i et forløb på et revacenter i tiden 3. oktober 2005 til 1. juni 2006. Efterfølgende var der desværre ikke sket mere i sagen, men han ville nu blive indkaldt til samtale med henblik på gennemgang af hans ressourceprofil.

Den 23. april 2007 modtog Den Sociale Sikringsstyrelse ansøgers ansøgning om dansk førtidspension.

Kommunen meddelte den 31. januar 2008 på baggrund af en ny udtalelse fra Arbejdsdirektoratet, atkommunen havde gennemgået ansøgers udbetaling af ledighedsydelse. Kommunen måtte desværre meddele ham, at han ikke var berettiget til ledighedsydelse, så længe han ikke boede i Danmark.

Ansøger havde modtaget ledighedsydelse efter EU regler, som desværre var blevet fortolket forkert.

Der var imidlertid efter EU´s reglerne mulighed for, at grænsegængere kunne modtage ledighedsydelse i et andet medlemsland. Det forudsatte imidlertid, at der fandtes en sådan ordning i det pågældende land.

I henhold til lov om aktiv socialpolitik § 5, stk. 1, kunne personer, der opholder sig i udlandet ikke få hjælp efter loven, hvilket også dækkede ledighedsydelse.

Den sidste ledighedsydelse, som var udbetalt, var den 31. januar 2008.

Ansøger klagede over afgørelsen til beskæftigelsesankenævnet.

Beskæftigelsesankenævnet fandt ved sin afgørelse af 13. august 2008, at ansøger ikke havde ret til ledighedsydelse, jf. aktivlovens § 5, stk. 1. Nævnet var således enigt med kommunen.

Kommunen var derfor berettiget til at bringe ansøgers ledighedsydelse til ophør med sidste udbetaling den 31. januar 2008.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger ikke havde ophold her i landet, og at han ikke i medfør af EU-retten havde ret til ledighedsydelse.

Den danske ordning med fleksjob/ledighedsydelse var som udgangspunkt en social sikringsydelse, der var omfattet af afsnit III, kapitel 6, i EØF-forordning 1408/71, jf. Forordningens bilag VI om særregler for visse medlemsstaters lovgivning (til art. 89).

Imidlertid fremgik det af samme bilag, at den danske ledighedsydelse kun kunne medtages til et andet medlemsland, hvis dette medlemsland havde en tilsvarende ordning som den danske fleksjob/ledighedsydelsesordning.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger boede og opholdt sig i Sverige, og at Sverige ikke havde en ordning, der svarede til den danske fleksjob/ledighedsydelsesordning.

Ansøger klagede over nævnets afgørelse.

Nævnet fastholdt ved genvurderingen afgørelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af retten til ledighedsydelse, når ansøger boede og opholdt sig i udlandet.