Aktivloven
2012

130-12

J.nr.: 2200013-12

Resume

Hovedreglen er, at personer under 30 år, der tilhører målgruppen i beskæftigelsesindsatslovens § 2, nr. 1-3, ikke kan få tilbud til at gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på det hidtidige forsørgelsesgrundlag. Det betyder...

Lovgrundlag

  • Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 706 af 28. juni 2012 - § 37

Sagsfremstilling

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 4. august 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 26. august 2011

• Nævnets genvurdering

• Kommunens supplerende oplysninger af 11. oktober 2011

Kommunen giver afslag på bevilling af HF på kontanthjælp.

Nævnet ændrer kommunens afgørelse.

Nævnet finder, at kommunen skal udbetale kontanthjælp til NN under HF-uddannelsen forudsat, at hun opfylder betingelserne for at få kontanthjælp.

Nævnet lægger vægt på, at NN er under 30 år og har forsørgerpligt over for et hjemmeboende barn.

Endvidere lægger nævnet vægt på, at hun ikke har nogen erhvervserfaring eller tilknytning til arbejdsmarkedet, at hun er uden uddannelse, og at jobcentret ikke har kunnet pege på andre muligheder, hvorved hun hurtigere vil kunne opnå varig beskæftigelse eller hel eller delvis selvforsørgelse, f.eks. ved et kortere tilbud om vejledning og opkvalificering eller et virksomhedsrettet tilbud.

Endelig lægger nævnet vægt på, at formålet med bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 37 er, at unge med forsørgerpligt ikke afskæres fra at gennemføre en uddannelse som følge af et manglende forsørgelsesgrundlag.

Nævnet oplyser, at der kan ydes hjælp til en studiekompetencegivende uddannelse, og at der ikke kan gives afslag under henvisning til, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen på normale vilkår.

Kommunen klager over nævnets afgørelse.

Det er jobcentrets opfattelse, at ordlyden af beskæftigelsesindsatslovens § 32 indebærer, at borgerne kan få de nævnte tilbud, men ikke at borgerne skal have tilbuddene. Jobcentret mener, at det samme gør sig gældende for så vidt angår lovens § 37.

Jobcentret fortolker § 37, stk. 2, således, at det beror på en individuel vurdering, om borgerne kan tilbydes studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er jobcentrets opfattelse, at bestemmelsen i § 37, stk. 1, ikke skal fraviges i alle tilfælde.

Jobcentret har i den konkrete sag ikke fundet det nødvendigt at bevilge en HF-uddannelse. Jobcentret oplyser, at NNs mål med HF-uddannelsen er at blive optaget på veterinærsygeplejerskestudiet. Studiet kan påbegyndes direkte med en 9. eller 10. klasses afgangseksamen. Jobcentret finder, at en HF-uddannelse ikke er den hurtigste vej til ordinær beskæftigelse.

Jobcenteret oplyser, at NN er rådgivet og vejledt i mulighederne for at tage en uddannelse over kortere tid og at forsøge at vælge fagområder, hvor der er sikret skolepraktik.

Nævnet bemærker ved genvurdering, at det ikke er frit for kommunerne, om der kan gives tilbud efter § 37, men at tilbud skal gives, når betingelserne er opfyldt.

Nævnet oplyser, at sagen tidligere har været hjemvist, og at kommunen ikke har peget på, hvad der konkret vil være den hurtigste vej til arbejdsmarkedet for NN.

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om fortolkning af § 37 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Resultatet er • NN havde ikke ret til at modtage kontanthjælp til gennemførelse af HF-uddannelsen Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY. Vi skal bede kommunen kontakte NN. Vores afgørelse medfører ikke, at NN skal tilbagebetale kontanthjælp, som hun eventuelt måtte have fået udbetalt på baggrund af nævnets afgørelse. Der var enighed på mødet.

Nøgleord

Konkret individuel vurderingUnder 30 årKontanthjælpTilbudBeskæftigelsesrettetUddannelseHf