115-12
Resume
Når et barn på grund af særlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om hjælp. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudslove...
Lovgrundlag
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011 - § 4, § 5, § 32 og § 36
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
–
De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
–
Nævnets afgørelse af 25. februar 2011
–
Klagen til Ankestyrelsen af 21. marts 2011
–
Nævnets genvurdering
–
Brev fra jer af 28. juni 2011
Kommunen meddelte den 6. januar 2011, at den havde genbehandlet ansøgningen om hjemmetræning efter nævnets hjemvisning af sagen.
Kommunen fastholdt sit afslag på hjemmetræning med begrundelsen, at det fritidstilbud jeres søn var visiteret til henhørte under folkeskoleloven og ikke under servicelovens 32.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse. I havde ikke ret til bevilling af hjemmetræning til jeres søn.
Nævnet vurderede, at der ikke var hjemmel til at bevilge hjemmetræning, når jeres søn var visiteret til et tilbud efter folkeskoleloven.
Nævnet vurderede således, at det var dagtilbuddets lovgrundlag og ikke barnets funktionsniveau, der er afgørende for retten til hjemmetræning, selvom dette kan medføre, at bestemmelserne om hjemmetræning udhules i tilfælde, hvor kommunen ændrer tilbud fra at være oprettet efter servicelovens § 32 til i stedet at være oprettet efter folkeskoleloven.
Vedrørende den konkrete visitation af jeres søn fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge kommunen at visitere ham til er andet tilbud.
Nævnet havde lagt vægt på at hjemmetræning i henhold til bestemmelsens ordlyd er et tilbud, som helt eller delvist alternativ til et særligt dagtilbud efter serviceloven eller dagtilbudsloven.
Nævnet lagde således vægt på oplysningerne om, at skolens fritidstilbud på nuværende tidspunkt er oprettet efter folkeskoleloven.
Nævnet var i den forbindelse opmærksom på, at jeres søns fritidstilbud på skolen blev overtaget af kommunen fra amtet i forbindelse med strukturreformen, og at der er uklarhed om, hvorvidt tilbuddet før strukturreformen henhørte under servicelovens § 32.
Vedrørende den konkrete visitation af jeres søn til skolen havde nævnet lagt vægt på oplysningerne om, at han trivedes i det nuværende tilbud.
I klagen har I henvist til, at lovgivningen er ny, og der ikke er truffet principafgørelser om målgruppen for § 32, om retten til hjemmetræning eller om konflikter mellem servicelovens og folkeskolelovens efter ændringen af servicelovens § 32 i 2008. I finder, at lovgiver ikke har taget stilling til eller forudset konflikten mellem lovene, eftersom det aldrig har været hensigten, at børn med vidtgående handicap kan visiteres til skolefritidsordninger.
Endvidere har I henvist til, at der er truffet modstridende afgørelser i flere nævn.
Endelig har I anført, at kommunen ikke opfylder sin forsyningsforpligtelse vedrørende særlige dagtilbud til børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser. Kommunen havde meddelt, at den ikke kunne tilbyde nogen skoleplacering med fritidstilbud efter serviceloven og dermed muliggøre hjemmetræning.
Nævnet fandt ved sin genvurdering den 4. juli 2011, at klagen ikke havde bragt nye oplysninger, som gav nævnet grundlag for at ændre afgørelsen.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 115-12 på retsinformation.dk →