178-12

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 3. oktober 2011

• Klagen til Ankestyrelsen af 20. oktober 2011

• Nævnets genvurdering

Kommunen traf den 28. juli 2001 afgørelse om, at ansøgeren ikke var omfattet af udlandsbekendtgørelsens § 5

Kommunen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til at tage sin BPA ordning med under midlertidige ophold i udlandet, jf. bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2009 om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet.

Kommunen fandt under henvisning til skrivelse nr. 9081 af 26. februar 2010 om ændring af reglerne for hjælp efter servicelovens under midler-tidige ophold i udlandet, at en BPA ordning i henhold til servicelovens § 95 ikke er omfattet af reglerne.

Det fremgik af skrivelsen, at der i henhold til udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2 var tale om en udtømmende opremsning af typer af hjælp efter serviceloven, som kan bevares under midlertidige ophold i udlandet.

Kommunen fandt, at der ikke var grundlag for at benytte udlandsbe-kendtgørelsens § 5 til dækning af omkostninger i forbindelse med midlertidige ophold i udlandet. Kommunen havde lagt vægt på, at der i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2 var tale om en udtømmende opremsning af typer af hjælp, og fandt derfor, at mulighederne for dækning af omkostningerne i henhold til udlandsbekendtgørelsens § 5 skal være i henhold til den udtømmende liste af typer af hjælp, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Nævnet hjemviste sagen til kommunen til fornyet behandling og afgørelse efter udlandsbekendtgørelsens § 5.

Begrundelsen for hjemvisningen var, at ansøgningen efter nævnets vurdering skulle behandles efter udlandsbekendtgørelsens § 5, uanset at servicelovens § 95 ikke var nævnt i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Nævnet havde lagt vægt på, at uanset at servicelovens § 95 ikke var blandt de bestemmelser, som opremses i udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, så betød det ikke, at personer, der alene modtager støtte efter § 95, er opskåret fra hjælp i forbindelse med midlertidige ophold i udlandet.

Ved vurderingen heraf havde nævnet lagt vægt på princippet i Indenrigs- og Socialministeriets svar af 25. juni 2009 på spørgsmål 441 fra Folke-tingets Socialudvalg. Ministersvaret vedrørte hjælp efter servicelovens § 85, som i lighed med § 95 ikke er nævnt i § 1, stk. 2, i udlandsbekendt-gørelsen. Det oplyses heri, at personer, der alene modtager hjælp efter servicelovens § 85, ikke skal være afskåret fra hjælp under midlertidige ophold i udlandet. Ministeren henviste til udlandsbekendtgørelsens § 4 (i dag § 5) som hjemmelsgrundlag i sådanne tilfælde.

Det forhold, at ansøgeren havde en § 95-BPA-ordning kunne således ikke føre til, at hun skulle afskæres fra at få hjælp i forbindelse med kolonideltagelse/ferieafholdelse i udlandet efter udlandsbekendtgørelsens § 5, hvis betingelserne for at få hjælp efter § 5 i øvrigt må anses for opfyldt.

Kommunen har hertil anført, at kommunen fortsat fandt, at udlands-bekendtgørelsens § 5 ikke kunne anvendes, idet Socialministeriet i skrivelse nr. 9081 af 26. februar 2010 netop skriver, at der i udlandsbe-kendtgørelsens § 1, stk. 2 er en udtømmende opremsning af typer af hjælp efter serviceloven, som kan bevares under midlertidige ophold i udlandet.

Endvidere henviste kommunen til en tidligere afgørelse fra Det Sociale Nævn, hvor nævnet netop havde henvist til den udtømmende liste over ydelser, der kan medtages til udlandet.

Nævnet oplyste ved genvurderingen af sagen, at nævnet i forbindelse med en generel henvendelse til Socialministeriet havde fået oplyst, at udlandsbekendtgørelsens § 5 også skal anvendes ved vurderingen af , om der kan ydes hjælp til ekstraudgifter under ferie i udlandet i sager, hvor borgeren har en BPA-ordning efter servicelovens § 95, stk. 3.

Endvidere bemærkede nævnet, at nævnet havde ændret praksis på området. Nævnets praksis, det vil sige vurdering af spørgsmålet om hjælp til ekstraudgifter under ferie i udlandet, fremgik af den nu påklagede afgørelse.