120-09
Resume
En gift kontanthjælpsmodtager, hvis ægtefælle boede og arbejdede i udlandet, skulle have udmålt kontanthjælpen efter § 26, stk. 1. Ægtefællen, som opholdt sig i udlandet, var ikke berettiget til hjælp. Ved beregningen af hjælp til kontanthjælpsmodtag...
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 2, § 5, § 26, stk. 1 og § 26, stk. 2
Sagsfremstilling
Det fremgik af sagen, at ansøger var gift. Hendes ægtefælle boede og arbejdede i udlandet. Hans bruttoløn svarede til ca. 9.700 danske kr.
Kommunen udmålte kontanthjælp til ansøger med fradrag af ægtefællens indtægt.
Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at udmålingen af kontanthjælp til ansøger skulle beregnes efter aktivlovens § 26, stk. 1, og ikke § 26, stk. 2, idet ægtefællen ikke modtog starthjælp.
Nævnet begrundede endvidere med, at § 25-taksten til hver ægtefælle blev afgjort af hver ægtefælles egen situation i forbindelse med en beregning efter aktivlovens § 26, stk. 1.
Nævnet var enig med kommunen i, at der var gensidig forsørgelsespligt, og at begge ægtefæller opfyldte rådighedsforpligtelsen, men at ægtefællen ikke opfyldte opholds- og beskæftigelseskravet i aktivlovens § 11, stk. 3.
I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at den ikke var enig i nævnets afgørelse om, at ægtefællen var berettiget til starthjælp på nuværende tidspunkt, idet han ikke havde nogen adressetilknytning siden 2007 og dermed ikke var skattepligtig i Danmark. Ægtefællen kunne derfor kun oprettes som ikke berettiget til hjælp ved beregningen af ansøgers kontanthjælp i henhold til aktivlovens § 25, stk. 1.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af beregningen af kontanthjælp til en herboende ægtefælle, når den anden ægtefælle arbejdede og opholdt sig i udlandet.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 120-09 på retsinformation.dk →