A-17-05

Ansøger var visiteret til fleksjob og modtog ledighedsydelse.

Kommunen fik i januar 2004 besked om, at ansøger i ca. 3 måneder havde været udrejst til sit hjemland beliggende uden for Europa.

Kommunen traf afgørelse om, at hun skulle tilbagebetale ledighedsydelsen for den periode, hvor hun havde været bortrejst. Kommunen begrundede afgørelsen med, at ansøger havde opholdt sig i udlandet uden at give forvaltningen besked. Hun havde derfor uberettiget modtaget en social ydelse. Kommunen henviste til, at hun i 2001, hvor hun modtog sygedagpenge, havde fået oplyst, at hun ikke kunne rejse til lande uden for EU og samtidig modtage sociale ydelser.

I klagen til nævnet oplyste ansøger, at hun var blevet opereret i hånden i august 2003, og at hun skulle være sygemeldt i 3 måneder. Hun rejste til hjemlandet for ikke at belaste hånden for meget. Hun havde holdt ferie i forlængelse af sygeperioden.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, og begrundede denne med, at ansøger ikke havde opfyldt sin oplysningspligt. Kommunen var derfor berettiget til at stille krav om tilbagebetaling.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger ikke havde givet kommunen oplysning om udrejsen, og at hun ikke havde fået kommunens tilladelse hertil.

Nævnet bemærkede, at ansøger muligvis ville have været berettiget til at holde ferie med ledighedsydelse, men at hun ikke var berettiget til at modtage ledighedsydelse i udlandet, når hun ikke forinden havde fået kommunens tilladelse dertil. Der kunne derfor ikke ske afkortning i tilbagebetalingsperioden.

Nævnet henviste til aktivlovens § 5, hvorefter personer, der opholder sig i udlandet, ikke kan få hjælp efter denne lov. Da der ikke var holdepunkter for andet, mente nævnet, at bestemmelsen også gjaldt for personer, der modtog ledighedsydelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om ledighedsydelse kunne bevares under ophold i udlandet - og i givet fald betingelserne herfor.