63-10

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 22. januar 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 17. februar 2009

• Nævnets genvurdering

• Fotos af forhave og gårdhave

Ansøger havde søgt om en rampe ved sin terrassedør så hun kunne komme ud i sin gårdhave.

A Kommune gav afslag på rampen med den begrundelse, at ansøger tidligere havde fået bevilliget en rampe og automatisk døråbner ved sin hoveddør, og hun kunne derfor komme ud i sin forhave og i nærområdet den vej. En rampe ved terrassedøren ville ikke lette hendes hverdag væsentligt og ville heller ikke gøre boligen bedre egnet til opholdssted.

Nævnet ændrede kommunes afgørelse og bevilligede en rampe til terrassedøren. Nævnet lagde vægt på, at en rampe til terrassedøren ville sætte ansøger i stand til også at benytte sin gårdhave og at dette i betydelig grad ville mindske de boligmæssige ulemper og dermed måtte betragtes som nødvendig i servicelovens forstand.

Kommunen har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at borgeren selvstændigt kan komme ind/ud af sin bolig via sin hoveddør, hvor der er opsat rampe og automatisk døråbner. Herved får borgeren adgang til stor forhave på ca. 28 kvadratmeter samt til at køre ud i nærmiljøet. Borgeren kan køre i el-kørestol rundt om boligen og ind i gårdhaven bagved huset. Kommunen mener, at selvstændig adgang til samtlige terrasser/haver ved boligen ikke er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet til ophold samt mindske de boligmæssige ulemper, og mener derfor ikke, at det kan betragtes som nødvendig i servicelovens forstand.