114-09
Resume
Ankestyrelsen fandt, at der kunne tilkendes førtidspension med virkning for en periode, hvor der var modtaget ledighedsydelse og ikke først fra det tidspunkt, hvor ledighedsydelsen ophørte. Ved efterbetalingen af førtidspension skulle ledighedsydelse...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 20, stk. 1, § 21, § 33, stk. 2 og § 32d, stk. 1
Sagsfremstilling
En ansøger, der havde arbejdet i Danmark, men boede og opholdt sig i Sverige, søgte om dansk førtidspension den 27. marts 2007.
Sikringsstyrelsen traf den 23. juli 2008 afgørelse om, at ansøger var berettiget til dansk førtidspension fra 1. juli 2007.
Ansøger havde modtaget ledighedsydelse indtil udgangen af januar måned 2008. Ledighedsydelsen blev bragt til ophør med sidste udbetaling den 31. januar 2008, da ledighedsydelsen var udbetalt ved en fejl, da ansøger havde bopæl og ophold i Sverige og efter visitation til fleksjob ikke havde opnået ansættelse i fleksjob. Ansøger var derfor omfattet af svensk lovgivning.
Sikringsstyrelsen meddelte, at pensionen ville blive udbetalt bagud, første gang ved udgangen af november måned 2008. Sammen med førtidspensionen for november måned ville ansøger modtage en efterbetaling af førtidspension for perioden 1. juli 2007 til 31. oktober 2008.
Sikringsstyrelsen meddelte ved en ny afgørelse, at ansøger først kunne få udbetalt førtidspension med virkning fra den 1. februar 2008. Der henvistes til Principafgørelse N-4-08.
Ansøger klagede over Sikringsstyrelsens afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at ansøger ønskede differencen mellem ledighedsydelsen og pensionen udbetalt for perioden 1. juli 2007 til 1. februar 2008.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om førtidspension kunne tilkendes med virkning for en periode, hvor der blev modtaget ledighedsydelse.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 114-09 på retsinformation.dk →