42-09

J.nr.: 2000024-08

Resume

Der kunne udbetales engangshjælp, selvom behovet for hjælp til forsørgelseskyldtes, at ansøger uden rimelig grund var udeblevet fra et tilbud om aktivering. Aktivlovens bestemmelse om engangshjælp var en konsekvens af, at kontanthjælpen var ændret fr...

Lovgrundlag

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 25a

Sagsfremstilling

Ansøger søgte den 3. august 2007 kommunen om økonomisk hjælp til forsørgelse.

Kommunen havde standset udbetalingen af kontanthjælpen til ansøger efter aktivlovens § 41 som følge af, at ansøger uden rimelig grund var udeblevet fra et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Som følge af udeblivelsen blev der ikke udbetalt kontanthjælp pr. 31. juli 2007, som ansøger skulle have levet af i august måned 2007.

Kommunen gav afslag efter aktivlovens § 81 på ansøgningen den 3. august 2007 om økonomisk hjælp til forsørgelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke var tale om en rimelig begrundet enkeltudgift, da behovet for hjælp var en konsekvens af manglende overholdelse af rådighedsforpligtelsen, jævnfør aktivlovens §§ 13 og 41.

Der var derfor ikke tale om en uforudsigelig udgift.

Beskæftigelsesankenævnet fandt, at ansøger var berettiget til engangshjælp fra sin henvendelse i kommunen den 3. august 2007 og frem til den 31. august 2007, hvor han fik udbetalt kontanthjælp. Nævnet hjemviste sagen til kommunen til beregning af engangshjælpen.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøgers henvendelse skulle anses som en ny ansøgning om hjælp til forsørgelse.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger påbegyndte aktivering den 6. august 2007, og at han var uden midler til egen forsørgelse.

Nævnets afgørelse var truffet efter aktivlovens § 13 b, jævnfør § 25 a.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen.

Kommunen ønskede sagen behandlet med henblik på belysning af, hvornår der var tale om en ny ansøgning om kontanthjælp, når kontanthjælpen havde været standset efter aktivlovens § 41 på grund af udeblivelse uden rimelig grund fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen ønskede endvidere en belysning af, om der var ret til engangshjælp, når en person på ny henvendte sig efter at have afvist et tilbud eller var udeblevet i et omfang, der kunne sidestilles med afvisning.

Kommunen anførte afslutningsvis, at den under indtryk af Principafgørelse A-19-02 havde meddelt afslag på akut hjælp efter aktivlovens § 81.

Sagen blev behandlet i principielt møde som supplement til Principafgørelse A-19-02.

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at ansøger havde ret til engangshjælp fra henvendelsen i kommunen den 3. august 2007 og frem til den 31. august 2007, hvor han fik udbetalt kontanthjælp. Beskæftigelsesudvalget kom således til samme resultat som beskæftigelsesankenævnet om sagens hjemvisning til kommunen ad beregning af engangshjælpen. Spørgsmål om hjælp efter aktivlovens § 81 hørte under det sociale nævn, hvorfor Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke kunne træffe afgørelse herom. Begrundelsen for afgørelsen om engangshjælp var, at ansøger var startet i aktiveringen igen den 6. august 2007. Ansøger opfyldte dermed sin rådighedsforpligtelse på ny, efter at kontanthjælpen var ophørt i en periode som følge af hans afvisning af tilbud uden rimelig grund. Ansøger var uden midler til egen forsørgelse, da han den 3. august 2007 på ny søgte kommunen om økonomisk hjælp til forsørgelse. Beskæftigelsesudvalget havde ved vurderingen af, om ansøger var uden midler til egen forsørgelse lagt til grund, at kontanthjælpen var standset pr. 31. juli 2007 som følge af udeblivelse fra aktivering. Den bagud betalte kontanthjælp, som ansøger skulle have levet af fremadrettet i august måned, kom derfor ikke til udbetaling. Det fremgik af aktivlovens bestemmelse om engangshjælp, at kommunen kunne yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, som ellers i almindelighed tidligst kunne få udbetalt hjælp 1 måned efter første henvendelse til kommunen. Engangshjælpen blev ydet fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøger fik udbetalt kontanthjælp eller starthjælp. Beskæftigelsesudvalget vurderede med baggrund i oven stående, at ansøger var berettiget til engangshjælp fra ansøgningstidspunktet den 3. august 2007. Udvalget bemærkede, at kontanthjælpen nedsattes med 1/3 i 3 uger efter aktivlovens § 38 a, stk. 1, nr. 2, hvis en person uden rimelig grund afviste tilbud om arbejde, tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Aktivlovens § 38 a gjaldt samtidig med aktivlovens § 41.

Nøgleord

EngangshjælpUden forsørgelseNy aktiveringUdeblivelseBagudbetalingUden rimelig grund

Relaterede afgørelser

17-14

Økonomisk hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter aktivloven § 81 kan ydes i særlige tilfælde efter en konkret vurdering. I vurderingen indgår en række elementer, herunder borgerens rådighedsbeløb, om der er ændringer i borgerens forhold, ...

67-14

Aktivlovens § 81 er en generel regel, som giver mulighed for at yde hjælp til ikke-nærmere definerede nødvendige enkeltudgifter. Betingelserne for at få hjælp efter bestemmelsen er generelle betingelser, som ikke knytter sig til bestemte udgiftstyper...

68-15

Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen skal trækkes fra i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække. Efter ferieloven skal ferie holdes med fem d...

Original principafgørelse:

Ankestyrelsens principafgørelse 42-09 på retsinformation.dk →