46-14
Officiel principafgørelse
Ved beregning af merudgifter til diabetikere medregnes merudgifter til diabeteskost. Ved diabeteskost forstås den anbefalede kost, som en diabetiker efter de officielle danske diætprincipper for diabetes skal indtage. Merudgiften beregnes ved at samm...
Sagsoplysninger
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
De oplysninger, som forelå, da kommunen traf afgørelse i sagen
Kommunes afgørelse af 11. december 2012
Din klage
Kommunens genvurdering
Kommunen meddelte den 11. december 2012, at din merudgiftsydelse blev bragt til ophør fra den 31. december 2012.
Kommunen kunne herefter godkende følgende udgifter:
Medicin:
Udgifterne blev uændret sat til 2.161 kr. Egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin kan maks. Udgøre 3.655 kr. Såfremt hans egenbetaling oversteg dette beløb ville han kunne søge om en kronikerbevilling.
Diabeteskost:
Kommunen godkendte en merudgift på 68 kr. pr. mdr., som er taksten uden specialvarer.
Til grund herfor lå, at kommunen havde foretaget en miniundersøgelse om, hvorvidt der var en merudgift ved indkøb af specialvarer uden sukker og ved indkøb af flydende sødemidler i forhold til varer indeholdende alminidelig, naturligt sukker.
Miniundersøgelsen konkluderede, at efter der var indført forhøjede afgifter på fedt og sukkervarer var det blevet billigere at købe specialprodukter frem for tilsvarende dagligvarer med alminideligt sukkerindhold.
Tidligere havde kommunens lægekonsulent udfærdiget en generel redegørelse, hvoraf det fremgik, at der ikke er videnskabelig begrundelse for, at specialprodukter er nødvendige i forbindelse med diabetikeres kost. Det fremgik også, at de sukkerfri produkter ingen fordele har frem for almindelige produkter, og at diabetikere kan spise almindelige søde sager, men i begrænsede mængder.
Druesukker:
Der havde tidligere været godkendt 800 kr. til druesukker. Behovet herfor betragtes kun at være nødvendigt uden for hjemmet. Behovet fandtes at være sjældent og maks. en gang i døgnet.
Kommunen henviste til en hjemmeside, som var et billigere alternativ til f.eks. Apoteket og dagligvarebutikker.
Kommunen godkendte 1 pakke druesukker a´9 kr. pr. uge årligt/svarende til 468 kr.
Transportudgifter:
Kommunen afslog at dække transportudgifter til B Sygehus, da udgifter alene kunne dækkes til det nærmeste Sygehus.
Du har fremsendt en liste over de merudgifter, som du mener, at du må være berettiget til.
Du har bl.a. anført, at regeringen har besluttet, at ophæve fedt-/sukker-afgifter, hvorfor merudgifter til kost igen er aktuelle.
Endvidere var du ikke kompenseret for nogen form for tranport til kontrol, der foregår i C. Årsagen til, at han havde valgt netop dette sygehus var, at han som oftest arbejder der.
Kommunen fastholdt sin afgørelse vedrørende medicin, diabeteskost og druesukker, men ændrede sin afgørelse for så vidt angår transportudgifter, idet kommunen bevilget merudgifter til transport med 115, 50 kr.
Kommunen bemærkede, at du i klagen havde oplyst om yderligere og ikke før omtalte merudgifter. Kommunen henviste dig til - såfremt du ønskede, at disse skulle behandles efter servicelovens § 100 - at sende en ny ansøgning herom.
Der har medvirket rådgivende lægelig sagkundskab ved behandlingen af sagen.
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.