RegelrytterPrincipafgørelser23-10

23-10

PrincipafgørelseLov om social pension2010
Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Ved opgørelsen af likvid formue skulle der ikke medregnes den del af kontobeholdningen, der stammede fra et byggelån. Der blev lagt vægt på, at lånet var udbetalt under forudsætning af, at byggeriet gennemførtes som planlagt. Rådigheden over beløbet ...

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om helbredstillæg og aktindsigt. Resultatet er: – Ved opgørelse af den likvide formue til brug for afgørelse om helbredstillæg skal der ikke medregnes kontantbeløbet på kontoen i henhold til byggelånsaftalen, som du kun kunne bruge til byggeri. Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen YY. Din kommune skal indhente nærmere udførlige oplysninger fra dig om din og din ægtefælles samlede formue pr. januar 2009, herunder fyldestgørende dokumentation for størrelsen af lånet i henhold til byggelånsaftale, og på det grundlag træffe en ny afgørelse om retten til helbredstillæg fra 1. januar 2009, hvor kontantbeløbet fra byggelånskonto ikke er medregnet som likvid formue. – Der er ikke grundlag for at antage, at du ikke har fået aktindsigt i alle akter, eller at kommunen ikke har foretaget korrekt sagsbehandling

Sagsoplysninger

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

Nævnets afgørelse af 19. maj 2009

Klagen til Ankestyrelsen af 7. juni 2009

Nævnets genvurdering

Indsendte oplysninger om dit byggelån ved brev af 27. juni 2009

Kommunen traf i december 2008 afgørelse om, at helbredstillæg ophørte på grund af, at din likvide formue oversteg formuegrænsen på 61.800 kr.

Nævnet har den 19. maj 2009 stadfæstet kommunens afgørelse.

Nævnet fandt ikke, at der var dokumentation for, at der i forhold til indestående i pengeinstitut skulle være tale om et beløb, som ikke umiddelbart ville kunne hæves og omsættes.

Du har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det blandt andet anført, at du ikke finder, at du har fået aktindsigt i de dokumenter, der ligger til grund for kommunens afgørelse. Det er et helt specifikt akt, du ønsker aktindsigt i, som ligger til grund for kommunens afgørelse og ikke oplysninger.

Til brug ved behandlingen af sagen, bad vi dig om at indsende dokumentation for, at der i forbindelse med udbetaling af lån var opstillet begrænsninger i, hvad pengene kunne bruges til.

Lovhenvisninger

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 982 af 2. oktober 2009 - § 14b, stk. 2

Note:

P-13-08: Af denne afgørelse fremgår det, at kassekredit med pant i friværdien i fast ejendom skulle sidestilles med et indestående i pengeinstitut og derfor måtte betragtes som likvid formue, der skulle indgå ved vurderingen af formueopgørelsen ved ansøgning om helbredstillæg.

Emneord
HelbredstillægLånLikvid formueSocial pension