P-13-08
Resume
Kassekredit med pant i friværdien i fast ejendom skulle sidestilles med et indestående i pengeinstitut og måtte derfor betragtes som likvid formue, der skulle indgå ved vurderingen af formueopgørelsen ved ansøgning om helbredstillæg. *)...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 14a, stk. 1, § 14a, stk. 4, § 14b, stk. 1 og § 14b, stk. 2, nr. 1-7
- Note:
- Note*) P-11-08 tages ud på grund af skrivefejl vedrørende afgørelsesmyndighed
Sagsfremstilling
Kommunen gav afslag på helbredstillæg og udvidet helbredstillæg til tandbehandling.
Begrundelsen var, at den likvide formue oversteg 56.800,00 kroner (2006-niveau). Kommunen lagde vægt på, at ansøgerens kassekredit skulle sammenlignes med et nedsparingslån, hvorfor kassekreditten skulle betragtes som likvid formue.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at en kassekredit med fri råderet og med pant i friværdien i egen fast ejendom, måtte sidestilles med et indestående i banken og dermed betragtes som likvid formue.
Nævnet lagde vægt på, at formålet med ordningen med kassekreditten var at gøre det muligt at bruge af friværdien i den faste ejendom. Nævnet lagde særlig vægt på, at kassekreditten var oprettet med sikkerhed i den faste ejendom og dermed med rådighed over 623.000,00 kroner.
Borgeren klagede sammen med en hjælpeorganisation over nævnets afgørelse.
Det blev blandt andet anført, at en lånemulighed som for eksempel en kassekredit, ikke skulle betragtes som formueelement, og at der ikke var givet mulighed i lovens § 14 a til at foretage vurdering af pensionistens mulighed for at låne penge i modsætning til personligt tillæg.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en kassekredit med fri råderet og med pant i friværdien i fast ejendom var likvid formue ved vurderingen af formueopgørelse ved ansøgning om helbredstillæg efter § 14 a i lov om en social pension.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-13-08 på retsinformation.dk →