29-09

En kvinde boede sammen med børnene og ægtefællen i et andet EU-land. Kvinden arbejdede på deltid, og hendes mand var udstationeret af den danske stat.

Kommunen gav afslag på fortsat udbetaling af børnefamilieydelse. Da kvinden var arbejdstager i et andet EU-land, skulle hun ansøge om at få udbetalt børnefamilieydelse i dette land. Kommunen ville efterfølgende udbetale forskellen mellem dansk og det andet lands børnefamilieydelse i december måned.

Samtidig oplyste kommunen, at det ikke var muligt at overføre udbetalingen af børnefamilieydelse til hendes mand, da børnefamilieydelse i Danmark skulle udbetales til moderen, når forældrene boede sammen.

Det sociale nævn stadfæstede afgørelsen. Nævnet fandt, at kvinden ikke havde ret til børnefamilieydelse fra Danmark uden forudgående ansøgning om udbetaling af børnefamilieydelse i det andet EU-land.

Begrundelsen var, at hun var arbejdstager i det andet EU-land, ligesom børnene var bosat i det andet EU-land, hvorfor hun efter prioriteringsreglen i EU-forordningen 1408/71, art. 76, primært var berettiget til børnefamilieydelse efter det andet lands regler.

Nævnet lagde vægt på, at hendes ægtefælle som statsudsendt var berettiget til børnefamilieydelse fra Danmark, jf. EU-forordningen art. 73, stk. 1. Hun var berettiget til børnefamilieydelse i det andet EU-land, idet hun arbejdede, og familien var bosat der. Efter forordningens art. 76 gik hendes ret forud for hendes ægtefælles ret.

Efterfølgende blev differencen udbetalt, såfremt den danske familieydelse var højere end den i det andet EU-land.

Kvinden klagede over afgørelsen og anførte blandt andet, at afgørelsen var kønsdiskriminerende, idet familieydelsen i henhold til dansk lovgivning kun kunne udbetales til en mor, og situationen derfor ville have været anderledes, hvis det var hende (moderen), der var statsudsendt, og hendes mand var medfølgende ægtefælle med lokal ansættelse.

Nævnet genvurderede sagen og fastholdt den trufne afgørelse.

Nævnet bemærkede, at det ikke havde henvist til, at børnefamilieydelse skulle udbetales til moderen. Nævnet lagde derimod vægt på prioriteringsreglen i EU-forordningen 1408/71 art. 76, hvorefter hendes ret til børnefamilieydelse efter det andet EU-lands regler som arbejdstager, med børnene bosiddende i det EU-land, gik forud for hendes mands ret til børnefamilieydelse efter danske regler som statsudsendt. Nævnet fandt derfor ikke reglerne om forbud mod kønsdiskrimination relevante.

Nævnet anførte endvidere, at såfremt hun ikke var berettiget til børnefamilieydelse efter det andet EU-lands regler, ville hun være berettiget til børnefamilieydelse efter dansk ret. Hun skulle dog først søge om børnefamilieydelse efter det andet EU-lands ret.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilket land, der skulle behandle ansøgning om børnefamilieydelse, når moderen arbejdede i det EU-land, hvor faderen arbejdede som udsendt af den danske stat. Ankestyrelsen ville tage stilling til, hvilke retsregler, der skulle anvendes - det pågældende EU-lands regler, eller danske regler afledt af faderens udsendelse.