RegelrytterPrincipafgørelser10-13

10-13

PrincipafgørelseDagtilbudsloven2013
Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

En kvinde, der modtog børnetilskud, boligstøtte og økonomisk fripladstilskud, kunne - ud fra de i sagen foreliggende oplysninger - ikke betragtes som samlevende, selv om hun blandt andet havde en delebil med sin kæreste. Kvinden havde ikke opnået for...

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i A Kommunes sag om betingelsen om at være reelt enlig og bopælsforhold i øvrigt, når der er tale om fælles økonomiske forhold, herunder fælles bil, og særlige boligforhold, i sag om børnetilskud, boligstøtte og økonomisk friplads. Resultatet er • Oplysningerne i sagen er ikke tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at NN1 havde levet sammen med NN2 siden maj 2008 og fortsat levede sammen med ham, indtil han fik selvstændig bolig den 18. maj 2011. Det betyder, at kommunen ikke på det foreliggende grundlag kunne træffe afgørelse om ophør og tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud. Kommunen kunne heller ikke på det foreliggende grundlag træffe afgørelse om ophør, omberegning og tilbagebetaling af boligstøtte og økonomisk fripladstilskud. Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y. En mødedeltager var ikke enig i afgørelsen.

Sagsoplysninger

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen

• Det Sociale Nævns afgørelse af 8. december 2011

• Klagen til Ankestyrelsen af 4. januar 2012

• Nævnets genvurdering

Det fremgår af sagen, at kommunen fik en anonym anmeldelse den 23. februar 2010, og at kommunen efterfølgende begyndte at observere, om NN2’s bil var parkeret ved NN1’s bopæl.

Det fremgår videre, at TNN2 tilmeldte sin adresse på NN2’s bopæl i perioden 1. december 2010 til og med 28. januar 2011.

Ved breve af 9. marts 2011 oplyste kommunen NN1 og NN2 om den anonyme anmeldelse og indkaldte dem til en samtale hver for sig.

Det fremgår af kommunens journalnotat, at NN1 til samtalen forklarede, at hun og NN2 havde kendt hinanden i 4-5 år, først som venner og senere som kærester, dog med perioder, hvor de ikke havde været kærester.

Hun forklarede, at de ikke kunne bo sammen, fordi NN2 lider af humørsvingninger som følge af ADHD. De prøvede at bo sammen i december 2010, men NN2 flyttede igen pga. uoverensstemmelser.

Det fremgår af journalnotatet, at NN1 om deres indbyrdes forhold forklarede, at de havde haft set hinanden ca. to gange om ugen, hvor NN2 havde spist med og overnattet hos hende. Til gengæld havde NN2 sommetider betalt en biograftur eller lignende. Forklaringen om, at de havde set hinanden to gange om ugen blev senere bestridt i klagen fra advokaten.

Adspurgt om deres fælles gæld, forklarede NN1, at der var tale om et billån, som NN2 hjalp hende med at få.

Adspurgt om hvorfor NN2’s firmabil havde været observeret på hendes adresse om morgenen, forklarede NN1, at det kunne være en dag, hvor NN2 havde overnattet hos hende, eller en dag, hvor de havde byttet bil.

Emneord
Ægteskabslignende forholdFælles husførelseReelt enligDelebil