RegelrytterPrincipafgørelser27-16

27-16

PrincipafgørelseAktivloven2016
Ankestyrelsen
Afgørelse fra Ankestyrelsen

Officiel principafgørelse

Se original

Til personer, der er i beskæftigelse, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger for at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse. En person, som er i ordinær ansættelse, ka...

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over X Kommunes afgørelse truffet den 25. august 2015 om hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven). Resultatet er: • Elevansættelse med en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser og uden løntilskud er ordinær ansættelse i beskæftigelsesindsatslovens forstand. • Du er en del af persongruppen, der kan have ret til hjælpemidler. Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse. Det betyder, at du kan have ret til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, når du har indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser med en virksomhed om at gennemføre hovedforløbet af din uddannelse til teknisk designer. Kommunen vil kontakte dig. Kommunen skal tage stilling til, om du opfylder betingelserne for den stolelift eller lignende, som du har søgt om. Det vil sige hvilket tilskud til hjælpemidler, der er af afgørende betydning for ansættelsen, og om redskaber og/eller arbejdspladsindretning kompenserer for dine begrænsninger i arbejdsevnen. I den forbindelse skal kommunen inddrage oplysninger om, hvorvidt udgiften ligger ud over, hvad en arbejdsgiver forudsættes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen. Der var enighed på mødet.
Emneord
HjælpemiddelBeskæftigelsesindsatsOrdinær ansættelseArbejdspladsindretningerLovens målgruppeElevArbejdsredskab