262-09

Kommunen traf den 17. september 2008 afgørelse om, at ansøger fortsat var berettiget til en merudgiftsydelse på 1.500 kr. Han havde i forbindelse med ansøgning om forlængelse af dækning af merudgifter oplyst, at han havde uændrede udgifter til medicin og diæter på grund af sin sukkersyge.

Kommunen henviste til, at efter bekendtgørelsen om tilskud til nødvendige merudgifter § 7 skulle merudgiftsydelsen genvurderes mindst en gang årligt for de forventede nødvendige merudgifter for det kommende år.

Ansøger blev derfor bedt om at kontakte kommunen i god tid inden den 1. september 2009 med henblik på vurdering af en eventuel forlængelse.

Kommunen tilbagekaldte afgørelsen ved brev af 24. september 2008 med henvisning til, at man på baggrund af en undersøgelse fra Velfærdsministeriet ikke længere anså ansøgers nødvendige merudgifter til kost til at ligge mellem 366 og 430 kr., men kun mellem 103 kr. og 162 kr. månedligt. Merudgiftsydelsen ville på den baggrund bortfalde ved udgangen af december måned.

Det sociale nævn fandt, at ansøger havde ret til merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 på 1.500 kr. om måneden i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. august 2009.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunen ikke kunne tilbagekalde afgørelsen af 17. september 2008.

Nævnet oplyste, at det fulgte af almindelige forvaltningsretlige principper, at adgangen til at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt var snæver. Adgangen afhang af indgrebets intensitet, borgerens mulighed for at indrette sig på den nye situation, der skabtes ved tilbagekaldelsen, og på hvilket tidspunkt tilbagekaldelsesgrunden var opstået. Hvis tilbagekaldelsesgrunden havde eksisteret forud for den oprindelige afgørelse, ville der normalt ikke være adgang til at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt, medmindre borgeren havde gjort sig skyldig i svig eller tilsidesat sin oplysningspligt (Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, Djøf forlag 2002 s. 946 – 949).

Nævnet lagde vægt på, at Velfærdsministeriets undersøgelse af merudgifter til diabeteskost blev udgivet den 7. august 2008, og at den derfor burde være kendt af kommunen fra denne dato. Kommunen henførte selv årsagen til fejlen til den interne koordinering og beklagede det hændte.

Nævnet lagde ligeledes vægt på, at der ikke var sket en ændring af lovgrundlaget, der gjorde afgørelsen af 17. september 2008 ulovlig. Velfærdsministeriets undersøgelse var alene et fortolkningsbidrag, der skulle undergå en konkret vurdering, hvorfor det ikke var indlysende for ansøger, at afgørelsen var forkert.

Nævnet fandt endvidere, at bortfald af en handicapkompenserende ydelse på 1.500 kr. om måneden måtte anses for et indgreb, der havde en væsentlig betydning for borgeren.

Nævnet fandt på baggrund af ovennævnte samlet, at kommunen måtte bære risikoen for, at den havde truffet afgørelse uden at inddrage Velfærdsministeriets undersøgelse i vurderingen. Det forhold, at kommunen allerede efter en uge tilbagekaldte afgørelsen, kunne ikke i sig selv på baggrund af ovennævnte medføre et andet resultat.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en kommune var berettiget til at tilbagekalde en i september 2008 udstedt bevilling om merudgifter med henvisning til Velfærdsministeriets undersøgelse af merudgifter til diabeteskost af 7. august 2008.