52-13

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

•

De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Y traf afgørelse i sagen

•

Det Sociale Nævns afgørelse af 22. december 2011

•

Klagen til Ankestyrelsen af 16. januar 2012 med præcisering af 6. februar 2012

•

Det Sociale Nævns genvurdering

A Kommune har den 25. juli 2011 truffet afslag om støtte til briller til barnet og begrunder afslaget med, at brilleglassene ikke opfylder de styrkemæssige betingelser. Kommunen skriver, at for at modtage bevilling kræves det for et barn under 10 år, at brilleglassets styrke er mindst +7,00. Hvis der er udmålt en styrke over +7,00 hos øjenlægen, kan der den første gang bevilliges en tilvænningsstyrke under +7,00.

Det Sociale Nævn har den 22. december 2011 truffet afgørelse om at ændre A Kommunes afgørelse delvist.

Det Sociale Nævn har begrundet afgørelsen med, at betingelserne for støtte er opfyldt for så vidt angår langsynetheden på det højre øje, men ikke venstre. Det Social Nævn skriver, at det afgørende for retten til hjælp ikke er den pågældende brillestyrke, men den faktiske/reelle langsynethed.

A Kommune har den 16. januar 2012 klaget over Det Sociale Nævns afgørelse og præciseret klagen i brev af 6. februar 2012.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at i næsten alle tilfælde har øjenlægen valgt at reducere et udmålt styrkeniveau > 7,00, for at lette barnets tilvænning til brillekorrektionen i en forventning om, at barnet ved næste øjenlægeundersøgelse fik den fulde styrke ordineret. Kommunen skriver, at Z finder det korrekt at bevilge 1. brille, selvom styrken er under +7,00, når barnet måler over +7,00 i dilation, men hvis næste brillekorrektion stadig er under grænsen, ydes der ikke tilskud længere. Det beskrives, at formålet altid har været, at undgå børnene udvikler eller får nedsat syn, og ved at bevilge den 1. brille, har man banet vejen for brillekorrektion.

Det Sociale Nævn har genvurderet afgørelsen den 14. februar 2012 og bemærker, at nævnet er opmærksomt på, at der kommunalt set er/har været en (fast) praksis på området. Det Sociale Nævn har lagt vægt på, at Z er tillagt en særlig kompetence på området, men at den aktuelle sag ikke direkte ses at vedrøre dette, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 15, stk. 3, og tilhørende vejledning pkt. 98. Det er fortsat Det Sociale Nævns opfattelse, at betingelserne for hjælp relaterer sig til den pågældende synsnedsættelse og ikke den brille(styrke), der konkret er søgt om støtte til.