Ankestyrelsens principmeddelelse 77-19
Ankestyrelsen stadfæster anbringelse uden samtykke af to børn pga. risiko for alvorlig skade og forældrenes manglende evne og voldsdomme.
Officiel principafgørelse
Principmeddelelsen er en sammenskrivning af Ankestyrelsens principmeddelelser 56-06, 143-09 og 237-10. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har ...
Sagsoplysninger
Sagen vedrørende 4 søskende, der ved en formandsbeslutning blev anbragt uden for hjemmet med henblik på iværksættelse af undersøgelse efter servicelovens § 39. Børnenes moder havde fælles forældremyndighed med faderen til de to ældste børn. Forældrene boede hver for sig. Moderen havde alene forældremyndigheden over de to yngste børn og var samlevende med deres fader. Alle 4 børn boede hos moderen og hendes samlever.
Efter udarbejdelse af undersøgelsen besluttede Børn og unge - udvalget at der var grundlag for at opretholde anbringelsen af alle 4 børn.
Børn og unge - udvalget begrundede afgørelsen med, at der for alle 4 børn var en åbenbar risiko for, at børnenes sundhed og udvikling ville lide yderligere alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for og behandling af børnene i hjemmet og på grund af fysiske og psykiske overgreb. Beslutningen blev truffet efter servicelovens § 42 stk. 1, nr. 1 og nr. 2.
Det fremgik af sagen, at samleveren havde udøvet vold imod alle 4 børn. Moderen var bekendt med volden og havde i forbindelse med en undersøgelse af et af børnene oplyst, at samleveren slog alle 4 drenge.
Ankestyrelsen behandlede sagen ad 2 gange, idet der først blev klaget over anbringelsen af de to ældste drenge, hvor der var fælles forældremyndighed og dernæst over anbringelsen af de 2 yngste drenge, hvor moderen alene havde forældremyndigheden.
Drengen kom til Danmark som 10 årig via familiesammenføring med faderen. Han var vokset op hos sin farmor og onkel og dennes kone og deres børn, idet hans mor forlod familien, da han var spæd. Faderen forlod familien, da drengen var 1 år gammel, og havde således ikke set sin søn i 9 år, før de blev familiesammenført.
Drengen havde været meget overladt til sig selv, idet faderen først kom hjem omkring mellem kl. 19 og 22. Han havde således selv lavet mad, når hans far ikke var hjemme og læst lektier, og drengen havde brugt tiden på at læse og se tv. Dette fremgik af gentagne underretninger fra skoler og institutioner. Faderen havde endvidere ikke deltaget i skole-hjemsamtaler og andre møder på skolerne. Herudover fremgik det af flere underretninger, at faderen havde slået drengen, hvilket han også havde erkendt.
Pædagogisk-psykologisk vurdering af drengen viste, at han havde nogle særlige vanskeligheder.
Der var i sagen foretaget undersøgelse af drengens og faderens forhold, og drengen var tildelt fast kontaktperson. Senere blev drengen akutanbragt med faderens samtykke, da drengen overfor en kammerat og kammeratens far havde oplyst, at han var blevet slået med et jernrør af sin far.
Skadejournal fra hospital på tidspunktet for anbringelsen oplyste, at drengen var blevet slået med et jernrør på højre overarm og mod højre hånd 3 dage tidligere.
Anbringelsen af drengen blev ændret til en anbringelse uden samtykke, da faderen ikke ville give sit samtykke til ændring af drengens anbringelsessted.
Problemstilling
Var anbringelse uden samtykke nødvendig efter Serviceloven (risiko for alvorlig skade)?
Resultat
Anbringelserne blev opretholdt; børnene skal forblive anbragt og sagen genoptages om 2 år.
Analyse & Betydning
Afgørelsen bekræfter, at kommunen og børn- og unge-udvalget kan beslutte anbringelse uden forældres samtykke, når der er åbenbar risiko for barnets sundhed eller udvikling, og problemerne ikke kan løses i hjemmet (serviceloven § 42). Principmeddelelsen samler tidligere praksis og præciserer bl.a., at overgreb som grund til anbringelse i særlige tilfælde kræver, at den med forældremyndighed har begået overgrebet og har erkendt eller er dømt. I andre situationer — fx når en forælder ikke kan beskytte børn mod vold fra en samlever eller når forældres ressourcer, mentale helbred eller kognitive begrænsninger fører til alvorlig omsorgssvigt — kan anbringelse også være nærmere begrundet efter Serviceloven. For borgere betyder det, at fjernelse af børn uden samtykke kræver høj dokumentationsgrad og begrundet vurdering af risiko og afprøvede alternative foranstaltninger. For sagsbehandlere betyder det, at vurderingen skal dokumenteres systematisk: risikoanalyse, hvilke indsatser er forsøgt, forældrenes egne forhold (fx strafdomme, erkendelse, psykisk funktionsevne) og barnets behandlingsbehov. Kommuner skal samtidig sikre, at der udarbejdes handleplan, løbende opfølgning og genbehandling inden for rimelig tid (her 2 år), samt at barnets ret til at blive hørt og øvrige retssikkerhedsgarantier overholdes (jf. principper i barnets-lov og Serviceloven). Retlige krav og muligheder findes navnlig i Serviceloven (fx §§ 42, 58, 62) og i barnets-lovens vejledninger om barnets tarv og sagsbehandling.
Høj dokumentationspligt
Sagsbehandlere skal dokumentere konkret risiko, hvilke alternative indsatser der er forsøgt, og hvorfor disse ikke er tilstrækkelige (jf. serviceloven § 42).
Overgreb fra ikke-forælder
Hvis overgrebet er begået af en samlever uden forældremyndighed, kan anbringelse stadig ske på grund af manglende beskyttelse og barnets behandlingsbehov, men ikke nødvendigvis under reglen om overgreb begået af forældremyndighedsindehaveren.
Genbehandling og opfølgning
Anbringelsen skal løbende vurderes og genbehandles efter fastsat frist (i sagen: 2 år). Kommunen skal fastholde planer for støtte og eventuel hjemgivelse.
Alvorlig og åbenbar risiko
Når barnets sundhed eller udvikling står over for væsentlig og alvorlig skade, og situationen ikke realistisk kan løses i hjemmet (serviceloven § 42).
Forældremyndighedsindehaver er overgriber
Reglen om anbringelse pga. overgreb anvendes især når forældremyndighedsindehaveren har begået overgreb og har erkendt eller er dømt for det.
Manglende omsorgsevne pga. ressourcer eller helbred
Når forældres begrænsede ressourcer, psykiske vanskeligheder eller nedsat funktionsevne medfører manglende evne til at sikre barns basale behov og tryghed.
Kan barnet fjernes, hvis overgrebet er begået af en samlever?
Ja, men ikke nødvendigvis på grundlag af bestemmelsen om overgreb begået af forældremyndighedsindehaveren. Fjernelse kan ske, hvis forælderen ikke har været i stand til at beskytte barnet, eller der er andre alvorlige omsorgsmangler (jf. Serviceloven § 42).
Kræver anbringelse altid dom eller tilståelse?
Nej. Ved konkret fare og manglende mulighed for løsning i hjemmet kan anbringelse ske uden dom. Men for at anvende bestemmelsen specifikt om overgreb begået af forældremyndighedsindehaveren kræves normalt erkendelse eller dom.
Hvornår bliver sagen genvurderet?
Kommunen/ankestyrelsen fastsætter en genbehandlingsfrist. I denne sag blev der truffet afgørelse om genbehandling om 2 år; regelmæssig opfølgning skal dog ske tidligere efter behov.
Hvad kan forældre gøre for at få barnet hjem?
Deltage aktivt i tilbudte indsatser (behandling, socialpædagogisk støtte), dokumentere stabil forandring og samarbejde om en plan for hjemgivelse. Kommunen skal beskrive krav for hjemgivelse i handleplanen.
At barnets fjernelse altid kræver en strafdom — fjernelse kan ske på forebyggende grundlag ved risiko.
At overgreb automatisk medfører anbringelse — det afhænger af hvem der har forældremyndigheden og bevis/erkendelse.
At anbringelse er permanent uden mulighed for genvurdering — der er krav om genbehandling og løbende opfølgning.
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.
Foreslåede spørgsmål: