Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 200
Del 200 af 296
mært indstilles til afbrydelse af samvær og sekundært til overvåget samvær under en anbringelse uden for
hjemmet. Dog har Ankestyrelsen ved principmeddelelse 7-20 fastslået, at der administrativt kan foreligge
to indstillinger fra forvaltningen til børne- og ungeudvalget, når der foreligger en anbringelsessag, hvor
der er grundlag for at kunne træffe afgørelse om videreført anbringelse efter den dagældende § 68 a i
serviceloven og om fortsat anbringelse efter den dagældende § 58 i serviceloven. Der henvises i den
forbindelse til punkt 223 i denne vejledning for mere om § 142, stk. 6.
De beføjelser, der er henlagt til børne- og ungeudvalget, kan ikke varetages af andre, hverken i forvaltnin-
gen eller i andre udvalg i kommunen. Hvis afgørelsen af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige
behov ikke kan afvente, at sagen behandles i udvalget, kan formanden eller i dennes fravær næstforman-
den træffe en foreløbig afgørelse efter reglerne i § 143. Forvaltningen kan således ikke iværksætte akutte
indsatser uden, at formanden for børne- og ungeudvalget eller i formandens fravær næstformanden har
truffet afgørelse i sagen. For mere om § 143 henvises til punkt 227 ff.
Retten til at udtale sig over for børne- og ungeudvalget