C-28-01
Resume
Der er fortsat ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forhold til et handicappet barn, når en person føder et rask barn, såfremt personen fortsat passer det handicappede barn i hjemmet. I den konkrete sag, hvor ansøger ikke var berettiget...
Lovgrundlag
- Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2001 - § 11
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 29, stk. 1
- Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 42, stk. 1
Sagsfremstilling
Ansøger havde siden 4. januar 1999 modtaget fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 for at passe sin handicappede søn i hjemmet. Ansøger fik i denne forbindelse orlov uden løn fra arbejdsgiveren. I forbindelse med, at ansøger den 24. januar 2000 fødte sit andet barn (en rask pige), gav kommunen afslag på fortsat udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste med den begrundelse, at ansøger nu var berettiget til barselsdagpenge. Kommunen anførte, at ansøger som alle andre arbejdstagere havde ret til løn under barsel fra sin arbejdsgiver eller barselsdagpenge, hvis hun opfyldte betingelserne for at få disse ydelser. Kommunen meddelte endvidere, at ansøger var berettiget til højeste barselsdagpenge fra den 31. december 1999.
Det sociale nævn fandt i sin afgørelse, at ansøger var berettiget til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 som et supplement til hendes barselsdagpenge, således at hun ikke indtægtsmæssigt blev stillet ringere under sin barselsorlov.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger havde et reelt løntab under sin barselsorlov, idet hun ikke var berettiget til løn under orloven, fordi hun forinden havde modtaget fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til pasning af sin søn i hjemmet.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at kommunen havde forlænget ansøgers bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til den 31. august 2000, da det ikke havde været muligt at skaffe relevant pasning til sønnen.
I kommunens klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at når ansøger oppebar barselsdagpenge, så var grundlaget for at oppebære tabt arbejdsfortjeneste ikke til stede som hovedårsag. Årsagen til at ansøger skulle være i hjemmet var, at hun havde barsel på grund af fødsel. Det fremgik af kommunens vedlagte journalnotat, at det var skønnet at reglerne efter servicelovens § 29 var subsidiære i forhold til dagpengelovens regler om barselsdagpenge.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der var hjemmel til at betale supplement til barselsdagpenge i en situation, hvor en ansøger havde en indtægtsnedgang under barselsorloven fordi hun forinden havde modtaget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på grund af et handicappet barn.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse C-28-01 på retsinformation.dk →