112-11

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 19. april 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 13. maj 2010

• Nævnets genvurdering

• Din mail modtaget 15. juni 2010 vedlagt brev af 26. maj 2010 fra x forening

A Kommune traf den 23. oktober 2008 afgørelse om, at du ikke længere havde ret til merudgiftsydelse, da dine årlige merudgifter ikke oversteg 6.000 kr. Kommunen fandt ikke, at medicin til afhjælpning af erektiv dysfunktion er en nødvendig livsvigtig medicin i forhold til diabetes, og derfor kunne udgifterne hertil ikke dækkes efter servicelovens § 100.

Det Sociale Nævn tiltrådte den 19. april 2010 kommunens afgørelse.

Nævnet har begrundet afgørelsen for så vidt angår medicin til afhjælpning af erektiv dysfunktion med, at udgiften ikke er nødvendig i servicelovens forstand. Nævnte anførte, at de var opmærksomme på, at behovet for præparatet skyldes diabetes, men fandt ikke, at udgiften kan anses for at være en nødvendig merudgift på niveau med for eksempel udgiften til insulin.

Du har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at nævnet forbigår det faktum, at behandling med medicinen til afhjælpning af erektiv dysfunktion er lægelig ordineret behandling på grund af sendiabetiske komplikationer, og at Lægemiddelstyrelsen har vurderet at det er en nødvendig behandling og har bevilliget tilskud til medicinen. Det anføres, at nævnet har tilsidesat Lægemiddelstyrelsens lægefaglige vurdering.

Nævnet har ved genvurderingen fastholdt sin afgørelse og bemærket, at nævnet alene har forholdt sig til, hvorvidt udgiften til medicin til afhjælpning af erektiv dysfunktion er en nødvendig merudgift. Nævnet vurderede, at udgiften til medicinen ikke er en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse på linie med eksempelvis insulin, hvor der ved sidstnævnte vil være tale om en akut livstruende situation, såfremt man undlod behandlingen.

Nævnet fandt ikke, at det forhold, at medicinen til afhjælpning af erektiv dysfunktion er lægeligt ordineret i sig selv medfører, at der kan ydes hjælp til egenbetalingen, da det som anført ikke findes at være en nødvendig udgift.