Ankestyrelsens principmeddelelse 1-21

Analyse & Betydning

Ankestyrelsens principmeddelelse præciserer, at kommunen skal træffe afgørelse om foranstaltninger, når et barns særlige behov er af væsentlig betydning (jf. Serviceloven §52). Det betyder ikke, at alle særlige behov automatisk giver ret til foranstaltninger, men at kommunen skal foretage en bred, børnefaglig vurdering før et afslag. Afgørelsen bekræfter også, at støtte i forbindelse med samvær kan gives til en forælder uden forældremyndighed, hvis støtten er nødvendig for, at samværet kan finde sted. I praksis skal kommunen overveje foranstaltninger, der kan afhjælpe problemer både hos barnet og hos forældrene (fx praktisk støtte ved aflevering/afhentning, vejledning eller kortvarig overvågning), og dokumentere sine overvejelser klart (jf. Serviceloven §11 om kommunens pligt til hjælp). Kommunen bør iværksætte en børnefaglig undersøgelse før endelig afgørelse. For borgere betyder afgørelsen, at en forælder uden forældremyndighed kan være berettiget til at få sagen vurderet og klage over afslag; for sagsbehandlere betyder det pligt til at lave grundige, barnfaglige undersøgelser, vurdere både barnets og forældrenes behov og beskrive begrundelsen ved afslag. Henvisninger til relevante regler kan være Serviceloven §52 (foranstaltninger ved særlige behov) samt kommunens generelle pligter efter Serviceloven og forvaltningsretlige principper om klageadgang (fx Ankestyrelsen).