41-14
Resume
Udbetaling Danmark skal tage stilling til bidragsbetalerens indsigelser om fordringen i forbindelse med opkrævning eller inddrivelse af børnebidrag. Hvis en bidragsbetaler mener, at han/hun har betalt for meget i bidrag, kan bidragsbetaleren gøre gæl...
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
•De oplysninger, som forelå da A Kommune traf afgørelse i sagen
•A Kommunes afgørelse af 1. marts 2012
•Klagen til Ankestyrelsen af 19. marts 2012
•A Kommunes genvurdering
•Ås bemærkninger på vegne af Y ved brev af 9. april 2014
Statsforvaltningen traf den 1. september 2010 afgørelse om, at du (bidragsbetaleren) skulle betale børnebidrag til Y (bidragsmodtageren). Du skulle betale normalbidrag + 200 % af grundbeløbet fra den 21. januar 2010 og frem.
Statsforvaltningen genoptog sagen og ændrede afgørelsen til at du skulle betale normalbidraget + 100 % af grundbeløbet fra den 21. januar 2010 frem til den 21. februar 2011. Statsforvaltningen lavede samtidig et tillæg til afgørelsen, hvorefter du alene skulle betale normalbidraget fra 21. februar 2011 og frem.
Du har oplyst, at du har betalt normalbidraget + 200 % af grundbeløbet frem til statsforvaltningens afgørelse af 5. maj 2011. Fra den 21. maj 2011 og frem til oktober 2011 har du betalt normalbidrag.
Y søgte den 18. oktober 2011 om forskudsvis udbetaling og opkrævning af børnebidrag.
Den 23. november 2011 anmodede du om modregning i forbindelse med opkrævningerne.
Kommunen traf den 1. marts 2012 afgørelse om, at du ikke kunne modregne dit krav på for meget betalt procenttillæg i forbindelse med kommunens opkrævning af normalbidrag.
Kommunen anførte i sin afgørelse, at bidrag ud over normalbidraget var et privatretligt bidrag, fordi det ikke kunne udlægges forskudsvist af det offentlige. Kommunen anførte på den baggrund, at der ikke var konneksitet mellem bidragsbetalerens krav på for meget betalt procenttillæg og bidragsmodtagerens krav på betaling af normalbidrag.
Herudover anførte kommunen, at modregning i praksis antages for at være udelukket, fordi underholdsbidrag skal erlægges så bidragene opfylder formålet - i dette tilfælde børnenes forsørgelse.
Du klagede over afgørelsen. Du oplyste, at du havde betalt 50.976,00 kr. for meget i bidrag som følge af statsforvaltningens afgørelse om nedsættelse af bidraget med tilbagevirkende kraft.
Du henviste til statsforvaltningens afgørelse. Det fremgik heraf, at bidraget var nedsat med tilbagevirkende kraft på grund af lang sagsbehandlingstid, og at sagsbehandlingen i sagen havde trukket urimeligt længe ud på grund af forhold hos statsforvaltningen.
Du mente på den baggrund, at kommunen burde hjælpe dig med at få det for meget betalte bidrag tilbage.
Du tilføjede, at det var uforståeligt og urimeligt, at statsforvaltningen og kommunen skubbede sit ansvar fra sig ved at råde dig til at anlægge et civilt søgsmål mod bidragsmodtageren.
Ved kommunens genvurdering fastholdt kommunen sin afgørelse.
Sag nr. 2
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om stillingtagen til indsigelser i forbindelse med forskudsvis udbetaling af børnebidrag og opkrævning eller inddrivelse af børnebidrag.
Sagen skal belyse, om en bidragsbetaler kan modregne beløb, som er betalt ud over, hvad bidragsbetaleren var forpligtet til i henhold til den - på tidspunktet for betalingen - gældende bidragsafgørelse.
Resultatet er
• du kan ikke modregne de beløb, som du betalte til din tidligere ægtefælle ud over, hvad du var forpligtet til i henhold til den dagældende bidragsafgørelse
Det betyder, at det var korrekt af kommunen (nu Udbetaling Danmark) at opkræve de manglende betalte bidrag fra dig.
Vi er således kommet til samme resultat som A Kommune.
Der var enighed på mødet.
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da A Kommune traf afgørelse i sagen
• A Kommunes afgørelse af 29. marts 2012
• Klagen til Ankestyrelsen af 6. april 2012
• A Kommunes genvurdering
Statsforvaltningen traf den 31. august 2007 afgørelse om, at en du (bidragsbetaleren) skulle betale normalbidrag til en tidligere ægtefælle(bidragsmodtageren) fra den 1. maj 2007 og indtil videre.
Tidligere ægtefælle søgte i januar 2011 om forhøjelse af bidraget. Du begyndte fra den 1. marts 2011 frivilligt at betale normalbidrag + 200 % af grundbeløbet.
Statsforvaltningen traf den 13. januar 2012 afgørelse om, at du skulle betale normalbidrag + 300 % af grundbeløbet fra den 1. juli 2011 og frem.
Tidligere ægtefælle anmodede den 6. februar 2012 kommunen om opkrævning af 40.543 kr. fra manden.
Beløbet vedrørte forskellen mellem det betalte bidrag (+ 200 % af grundbeløbet) og det pligtige bidrag (+ 300 % af grundbeløbet) for månederne juli til november 2011 og fuldt bidrag for månederne december 2011 til og med februar 2012 (normalbidrag + 300 % af grundbeløbet).
Du betalte 23.647 kr. til tidligere ægtefælle, fordi du mente, at du kunne modregne med 16.896 kr. i det beløb, som du skyldte tidligere ægtefælle i henhold til statsforvaltningens afgørelse. Det beløb du havde modregnet med, vedrørte den periode (marts, april, maj og juni 2011), hvor du frivilligt havde betalt +200 % af grundbeløbet, og som ikke var omfattet af statsforvaltningens afgørelse om forhøjelse af bidraget.
Kommunen traf den 29. marts 2012 afgørelse om, at du ikke kunne modregne et beløb, som frivilligt var betalt ud over, hvad der fulgte af bidragsafgørelse.
Kommunen anførte i sin afgørelse, at du ikke kunne modregne, fordi du ikke havde indgået en aftale med kvinden om modregning.
Du klagede over afgørelsen.
Du oplyste, at du frivilligt havde betalt normalbidrag + 200 % af grundbeløbet i perioden fra den 1. marts 2011 og frem til tidspunktet for statsforvaltningens afgørelse af 13. januar 2012.
Du oplyste, at du i henhold til statsforvaltningens afgørelse skulle betale normalbidrag + 300 % af grundbeløbet, men først fra den 1. juli 2011. Du mente på den baggrund, at du havde betalt + 200 % af grundbeløbet for meget for månederne marts, april, maj og juni 2011.
Ved genvurderingen fastholdt kommunen sin afgørelse.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 41-14 på retsinformation.dk →