H-3-07
Resume
Ankestyrelsen havde kompetence til at behandle en klage over, at kommunens afgørelse om opkrævning af børnebidrag ikke var tillagt opsættende virkning. Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunens afgørelser efter inddrivelsesloven kunne påklages til de...
Lovgrundlag
- Lov om opkrævning af underholdsbidrag - lovbekendtgørelse nr. 946 af 10. oktober 2005 - § 2, stk. 1, 1. punktum
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 27. august 2007 - § 72, stk. 1
- Note:
- Note *) Se også H-1-02 og R-6-03
Sagsfremstilling
En kommune, der opkrævede underholdsbidrag af en mand, meddelte, at opkrævningen ikke ville blive sat i bero som følge af klage over inddrivelsen, og at restancen ville blive sendt til inddrivelsesmyndigheden SKAT.
Mandens advokat klagede på mandens vegne over afgørelsen.
Nævnet tiltrådte kommunens afslag på at tillægge klagen over inddrivelse af børnebidrag opsættende virkning.
Nævnet vurderede, at fuldbyrdelsen af kommunens afgørelse ikke havde så vidtrækkende konsekvenser, at hovedreglen om ikke at tillægge en klage opsættende virkning burde fraviges.
Der blev lagt vægt på, at klageadgangen til nævnet ikke ville blive gjort mere eller mindre illusorisk, hvis klagen ikke blev tillagt opsættende virkning.
Nævnet lagde herunder vægt på, at såfremt kommunens afgørelse skulle blive ændret af ankeinstansen, havde manden mulighed for at søge det for meget erlagte tilbagebetalt.
Mandens advokat anførte i klagen, at Ankestyrelsen burde omgøre nævnets afgørelse og tillægge klagen opsættende virkning.
Det blev blandt andet anført, at manden var blevet afkrævet beløbet med urette. Beløbet var betalt under protest med forbehold om tilbagebetaling. Manden burde ikke være henvist til at søge det for meget erlagte tilbagebetalt fra sin tidligere hustru. Når der var tale om en åbenbar urigtig materiel afgørelse fra kommunens side, skulle kommunen ikke forringe mandens retsstilling ved uberettiget at anvende tvangsmidler.
Ved nævnets genvurdering blev afgørelsen fastholdt med henvisning til begrundelsen i nævnets afgørelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt Ankestyrelsen havde kompetence til at behandle en klage over, at kommunen ikke havde tillagt klagen over opkrævning af børnebidrag opsættende virkning.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse H-3-07 på retsinformation.dk →