123-12

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

· De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

· nævnets afgørelse af 8. december 2011

· Klagen til Ankestyrelsen af 23. december 2011

· Bemærkninger til sagen fra P for dig af 16., 25. og 30. januar 2012

· nævnets genvurderinger af 24. og 31. januar 2012

Den 14. september 2011 underskrev du og barnets mor – der på daværende tidspunkt havde del i forældremyndigheden – samtykkeerklæring til anbringelse af jeres søn, uden for hjemmet. Herefter traf A Kommune afgørelse om anbringelse uden for hjemmet af barnet med samtykke.

Den 12. oktober 2011 oplyste du over for kommunen, at du og barnets mor ikke ønskede at tage imod det valgte anbringelsessted til barnet. Du oplyste, at I ikke trak samtykket til anbringelsen tilbage, men at I ville anke over afgørelsen om valg af anbringelsessted.

Den 13. oktober 2011 traf A Kommune afgørelse om valg af anbringelsessted til barnet. Denne afgørelse blev påklaget til det sociale nævn.

Den 22. oktober 2011 var barnet registreret som bosiddende hos dig i B Kommune.

Den 24. oktober 2011 blev A Kommune orienteret om, at du havde pakket barnets ting og taget ham med til B. Det var permanent, at du ønskede, at barnet skulle være fraflyttet A Kommune, da du ikke orkede samarbejdet med kommunen længere. Du ville opsøge ny socialrådgiver i B Kommune og forsøge at få barnet anbragt tættere på hjemmet i B Kommune.

A Kommune anså sig stadig for handlekommune, jf. retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4. Kommunen mente dog ikke at kunne handle, idet du ikke ønskede kontakt til kommunen.

Fra 22. november 2011 har du haft forældremyndigheden alene over barnet.

Nævnet stadfæstede den 8. december 2011 kommunens afgørelse om valg af anbringelsessted til barnet. Nævnet lagde til grund, at A kommune var handlekommune på tidspunktet for kommunens afgørelse af 15. september 2011 om anbringelse af barnet uden for hjemmet og kommunens afgørelse om valg af anbringelsessted den 13. oktober 2011, idet barnet i denne periode var bosiddende hos sin mor i A Kommune. Nævnet bemærkede, at idet A Kommune havde truffet afgørelse om anbringelse, ville barnet få selvstændig opholdskommune, jf. retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4. Heraf fulgte, at A Kommune bevarede handlekommuneforpligtelsen, selvom barnet flyttede til B.

P anførte for dig i supplerende anke af 16. januar 2012, at det var meget svært at forstå, at B Kommune ikke blev betragtet som værende handlekommune i forhold til barnet, da han ved sin flytning fra A Kommune til B Kommune ikke var flyttet direkte til opholds/anbringelsesstedet, men var hjemtaget af faderen. Dermed var den frivillige aftale om anbringelse ikke blevet effektueret og måtte betragtes som værende bragt til ophør. A Kommune fandt på daværende tidspunkt ikke belæg for at træffe afgørelse om en tvangsmæssig anbringelse af barnet, men accepterede forældrenes beslutning om hjemtagelse af barnet til faderen. P henviste til servicelovens § 68, stk. 3, der ligeledes måtte være gældende i denne konkrete situation, hvor der var samtykke fra forældrene til anbringelse, men hvor forældrene ”hjemtog” barnet/den unge forud for, at anbringelsen blev effektueret, fordi de var uenige i det valgte anbringelsessted og dermed ikke accepterede og underskrev handleplanen.

P bemærkede endvidere, at barnet ikke på noget tidspunkt havde været anbragt af kommunen. Han havde boet hjemme og dermed ikke haft selvstændig opholdskommune.

Nævnet bemærkede ved genvurderingen, at flytningen af barnet til fars bopæl i B ikke kunne betragtes som en hjemtagelse af barnet eller som en tilbagekaldelse af samtykket til anbringelsen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at faderen den 12. oktober 2011 udtrykkeligt over for A Kommune oplyste, at forældrene ikke ønskede at tilbagekalde samtykket til anbringelsen. De ønskede derimod at klage over kommunens valg af anbringelsessted. Nævnet betragtede det ikke som en tilbagekaldelse af samtykket, at barnet ikke flyttede ind på anbringelsesstedet L, men i stedet blev flyttet til faderens bopæl i B. Nævnet lagde vægt på, at forældrene havde opretholdt klagen vedrørende valg af anbringelsessted. Nævnet lagde også vægt på, at en klage over valg af anbringelsessted havde opsættende virkning. Det var derfor helt i overensstemmelse med reglerne, at barnet ikke flyttede ind på L pr. 1. november 2011. Det var endelig nævnets opfattelse, at barnet bevarede A Kommune som handlekommune, så længe anbringelsen varede.