171-10
Resume
En dansk statsborger, der aktuelt boede i Sverige, havde ret til at medtage sin danske førtidspension til et asiatisk land. Ankestyrelsen fandt, at han havde opfyldt kravet om at have haft mindst 10 års bopæl her i riget fra det fyldte 15. år i en sa...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 982 af 2. oktober 2009 - § 3, stk. 3 og § 3, stk. 4
- Traktaten om den europæiske union - artikel 45 -
Sagsfremstilling
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da Pensionsstyrelsen traf afgørelse i sagen
• Pensionsstyrelsens afgørelse af 19. november 2009
• Klagen til Ankestyrelsen, modtaget i Pensionsstyrelsen den 10. december 2009
• Pensionsstyrelsens genvurdering
• Pensionsstyrelsens telefoniske oplysning om, at du i perioden 1. april 1995 -19. november 1998 boede i
Sverige
Du er dansk statsborger og blev førtidspensioneret den 1. januar 2007, hvor du boede i Danmark. Forinden havde du også boet i Danmark fra 13. dec. 1957 – 31. marts 1995. Fra 1. april 1995 – 19. november 1998 boede du igen i DK. Herefter flyttede du pr. 1. april 2007 til Sverige igen.
Der var ingen problemer i at medtage pensionen til Sverige den 1. april 2007, da du ved denne flytning var umiddelbart omfattet af bestemmelsen om flytning til EU, EØS, eller lande med hvilke der var indgået konventioner/aftaler.
Da du i 2009 ytrede ønske om at tage førtidspensionen med dig videre til et asiatisk land, vurderede Pensionsstyrelsen, at du ikke opfyldte betingelsen for at kunne tage den med uden dispensation, idetdet asiatiske land ikke er et EU/EØS/aftale-/konventionsland, - og idet du ikke opfyldte betingelsen om at have haft 10 års uafbrudt bopæl i Danmark umiddelbart op til tilkendelsen af førtidspensionen den 1. januar 2007. Dette skyldtes, at 10 års perioden var blevet afbrudt af din bopælsperiode i Sverige i perioden 1. april 1995 – 19. november 1998.
Derfor mente Pensionsstyrelsen, at du kun kunne tage førtidspensionen med til et asiatisk land, hvis der forelå tungtvejende grunde til at give dig dispensation, - herunder at der skal være tungtvejende helbredsmæssige årsager til flytningen. På denne baggrund gav Pensionsstyrelsen afslag.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse 171-10 på retsinformation.dk →