P-25-03
Resume
En algerisk statsborger, som modtog dansk førtidspension under bopæl i Danmark, havde ikke ret til pension efter flytning til Algeriet. Samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Algeriet gav ikke adgang til udbetaling af dansk ...
Lovgrundlag
- Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 - § 3
- Samarbejdsaftalen mellem Det europæiske Fællesskab og Den demokratiske Folkerepublik Algeriet - Rfo nr. 2210/78 af 26. september 1978 offentliggjort i EF-tidende nr. L263 af 27. september 1978 - Samarbejdsaftalen mellem Det europæiske Fællesskab og Den demokratiske Folkerepublik Algeriet - Rfo nr. 2210/78 af 26. september 1978 offentliggjort i EF-tidende nr. L263 af 27. september 1978 -
Sagsfremstilling
En algerisk statsborger, der modtog dansk førtidspension under bopæl i Danmark, blev ved dom udvist fra Danmark i 5 år.
Den Sociale Sikringsstyrelse traf afgørelse om, at han ikke havde ret til at få udbetalt dansk pension under bopæl i Algeriet.
Samarbejdsaftalen mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Den demokratiske folkerepublik Algeriet er på Fællesskabets vegne godkendt ved Rfo. Nr. 2210/78 af 26. september 1978, der er offentliggjort i EF-tidende nr. L263 af 27. september 1978. Den er som forordning bindende i alle enkeltheder og umiddelbart gældende i hver medlemsstat.
Samarbejdsaftalens afsnit III omhandler samarbejde på arbejdskraftområdet. Aftalens art. 39, stk. 1 udelukker enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet ved anvendelse af de sociale sikringsordninger for arbejdstagere med algerisk statsborgerskab og medlemmer af deres familie, der bor hos dem.
Endvidere bestemmer art. 39, stk. 4, at de pågældende arbejdstagere har ret til fri overførsel til Algeriet af pensioner, aldersrenter, efterladtepensioner, erstatning for arbejdsulykker eller erhvervssygdom. Sammenligning af de forskellige sprogversioner fører til, at retten til at medtage ydelser ved flytning til Algeriet ikke omfatter førtidspension efter lov om social pension, idet aftalen alene omfatter alderspension, efterladtepension og renter som følge af arbejdsskade.
Efterfølgende har Socialministeriet over for Ankestyrelsen tilføjet, at på baggrund af de eksisterende domme, som omhandler gennemførelse af associeringsaftalerne på området for social sikring, kan det konkluderes, at Domstolen har fundet aftalernes bestemmelser om ligebehandling umiddelbart anvendelige, således at de kan påberåbes for nationale domstole. Dette gælder, uanset at der ikke er udstedt gennemførelsesbestemmelser. Reglerne om ligebehandling inden for den sociale sikring omhandler samme ydelser, som er omfattet af reglerne i Rfo. Nr. 1408/71.
Det kan konkluderes, at de øvrige bestemmelser (om beregning og eksport af ydelser) ikke anses for umiddelbart anvendelige, da det ikke vil være muligt at gennemføre principperne uden mere detaljerede gennemførelsesbestemmelser.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Algeriet gav adgang til udbetaling af dansk førtidspension i Algeriet.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse P-25-03 på retsinformation.dk →